En kommende regering skal arbejde for, at der kommer mere grønt på tallerkenen i det offentlige, for det vil få folk til at spise mere grønt derhjemme, mener formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Torsdag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering, og her bliver der sat fokus på klima, miljø, natur og grøn omstilling.
Og mens det er meget lidt, der reelt er kommet ud af forhandlingerne på Marienborg, skorter det ikke på politiske indspark på området mange forskellige steder fra.
I denne uge udgav Klimarådet et notat, hvor man foreslår, at der kommer afgifter på det, rådet kalder klimabaserede forbrugsvarer, for at gøre danskernes forbrug mere klimavenligt.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er officielt opgjort til 63 mililoner tons CO2-ekvivalenter i 2020. Det er cirka 50 procent højere end den udledning, der finder sted i Danmark. For at mindske klimaaftrykket fra forbruget foreslår Klimarådet blandt, at Danmark indfører afgifter på udvalgte klimabelastende forbrugsvarer.
- Der er de seneste år sket en hel del med udledningerne fra dansk grund, men vi belaster klimaet meget via vores forbrug af varer fra udlandet. Danmark bør også arbejde målrettet for at mindske vores globale forbrugsaftryk. Ikke mindst hvis vi skal kalde os for et grønt foregangsland, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Der er de seneste år sket en hel del med udledningerne fra dansk grund, men vi belaster klimaet meget via vores forbrug af varer fra udlandet. Danmark bør også arbejde målrettet for at mindske vores globale forbrugsaftryk. Ikke mindst hvis vi skal kalde os for et grønt foregangsland.
Peter Møllgaard, formand for Klimarådet
Udgifter kan lægges på kød og mælk
Han siger videre, at en afgift kan lægges på udvalgte dagligvarer som kød og mælk. Klimarådet har før foreslået, at en drivhusgasafgift for landbruget delvist bliver lagt på forbruget og ikke kun på produktionen.
En afgift på forbruget stiller importerede og danskproducerede varer lige og påvirker både udledninger i Danmark og udledninger i udlandet fra dansk import af for eksempel kød. Det betyder, at risikoen for lækage bliver mindre, end hvis afgiften kun lægges på produktionen. Der kan også lægges afgift på for eksempel soja til dyrefoder, palmeolie og træ, fordi det er produkter, der ofte medfører skovrydning og belaster klimaet.
Klimarådet efterlyser i det hele taget, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk får højere prioritet politisk. Den kommende regering bør arbejde målrettet på at reducere klimaaftrykket fra vores forbrug. I første omgang kan den kommende regering undersøge, om der kan udarbejdes et pejlemærke for udviklingen i forbrugsaftrykket.
Det skal bane vejen
Klimarådet anbefaler samtidig, at en ny regering sætter et mål for offentlige grønne indkøb. I Strategi for offentlige grønne indkøb 2020 sagde den daværende regering, at der skulle fastsættes et mål for offentlige grønne indkøb, men det er endnu ikke kommet.
- Det offentlige er en stor forbruger. Hvis det offentlige går forrest, vil det ikke blot have en klimaeffekt i sig selv. Det kan også bidrage til at udbrede klimavenlige valg hos virksomheder og borgere. Hvis for eksempek de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad, kan det også få folk til at spise mere grønt derhjemme, siger Peter Møllgaard.
Formelt er Klimarådets notat en kommentering af den nu tidligere regerings globale strategi. Og det er i sagens natur uvist, hvordan en ny regering vil bruge strategien. Rådets kommentarer har dog relevans for klimapolitikken uanset hvilken regering, der kommer, lyder det fra Klimarådet.