LandboUngdom skiftede lidt ud i bestyrelsen
Et enkelt nyt ansigt kom i bestyrelsen hos LandboUngdom i Syd- og Sønderjylland i fredags.
Fredag den 23. november 2018 blev der hos LandboUngdom i Vojens afholdt Årsmøde for Region Ribe, Vejle og Sønderjylland.
Aftenen blev indledt med regionsmøde, hvor der bl.a. var valg til regionsformandsposterne. Her var der genvalg til Jacob Hollender i Region Sønderjylland, genvalg til Kristoffer Høj i Region Ribe og Vibeke Jørgensen afløste Christine Birkegaard på formandsposten i Region Vejle.
Efter aftensmaden optrådte formanden for LandboUngdom Thorbjørn Koefoed på "slap line", hvor man kunne stille ham spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Aftenen blev sluttet af med en festlig præmieoverrækkelse, hvor vinderne blev:
- Brørup LU for størst medlemsfremgang i foreningen
- Kolding LU for størst andel af piger i foreningen
- Sydjysk LU for Årets aktivitet
- Trine Thorhauge blev Årets LU'er
- Thomas Jensen blev Årets komet