Ny EU-aftale: Op til 40 procent af den direkte landbrugsstøtte kan flyttes væk
Udover at EU’s landbrugsbudget bliver mindre, så åbner den nye EU-budgetaftale op for, at landene kan flytte op til 40 procent fra grundbetalingen over til landdistriktspuljen. L&F-formand Martin Merrild er stærkt bekymret.
Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, formand for Kommissionen Ursula von der Leyen og Danmarks statsminister Mette Fredriksen (S) efter forhandlingerne tirsdag morgen. Foto: Mario Salerno
- Det er en tikkende bombe, som potentielt kan underminere mange landmænds økonomi.
Sådan lyder det fra L&F-formand Martin Merrild som en reaktion på et delelement i den budgetaftale, der skal gælde mellem 2021 og 2027, som EU’s regeringschefer – sammen med en aftale om en genopretningsfond - blev enige om tirsdag morgen ovenpå flere dages intense afsluttende forhandlinger.
Den tikkende bombe består i, at budgetaftalen åbner op for, at landene får en større fleksibilitet til selv at bestemme, hvor stor en del af landbrugsstøtten, som skal udbetales i direkte støtte, og hvor stor en del, som skal udbetales via landdistriktspuljen. Med den nye aftale bliver der åbnet op for, at landene kan få lov til at flytte hele 40 procent af den direkte støtte, som lander direkte på landmændenes bundlinje, og over til landdistriktspuljen i stedet.
- I krisesituationer har landbrugsstøtten været en afgørende sikkerhed for mange landmænd, så det er stærkt bekymrende. Den øgede fleksibilitet vil også stille landmændene i forskellige lande vidt forskelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning. Den vil i sidste ende undergrave det fælles i EU’s landbrugspolitik, siger Martin Merrild
I dag har landene mulighed for at flytte op til 15 procent af den direkte støtte over til landdistriktspuljen, hvilket Landbrug & Fødevarer også tidligere har været indædt modstander af. I Danmark har man for 2021 lagt sig fast på, at der skal flyttes 7 procent af den direkte støtte.
Stærke kræfter blandt regeringens støttepartier og ikke mindst fra Danmarks Naturfredningsforening, har dog ikke lagt skjul på, at de ønsker en meget større del af den direkte støtte flyttet over i landdistriktspuljen, så udbetalingen af pengene til landmændene bliver gjort betinget af flere grønne krav. I december sidste år kaldte DN-præsident Maria Reumert Gjerding det for »tæskedumt«, at regeringen i Danmark kun vil flytte 7 procent af den direkte støtte til landdistriktspuljen.
Bekymret parlamentariker
Også medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Asger Christensen, er bekymret for, at den nye budgetaftale gør det muligt at flytte 40 procent af grundbetalingen til landdistriktspolitikken.
- Det er bekymrende, hvis EU-lande vælger vidt forskellige måder at strukturere deres landbrugsstøtte på. Det kan skabe unfair konkurrence. Derfor må regeringen og fødevareministeren holde nøje øje med, hvad andre medlemslande gør, så danske landmænd ikke bliver ofre for en konkurrenceforvridning, siger han.
Han fortæller, at med EU’s budget på plads, så hander det nu om, at få færdigforhandlet landbrugsrefomren. Ifølge Asger Christensen burde man kunne lave en aftale allerede i løbet af oktober
- Mit team og jeg kommer til at arbejde intenst for at få skabt yderligere opbakning til mine forslag til landbrugspolitikken. Blandt andet vil jeg have en incitamentsbaseret tilgang, og så vil jeg ændre støtten fra en nettoareal- til en bruttoarealmodel, siger Asger Christensen.
I Rådet, hvor Tyskland har formandskabet, håber landbrugsminister, Julia Klöckner, ligeledes, at medlemslandene kan nå en aftale i efteråret.
Mindre budget
Udover den nye budgetaftale vil give landene mere fleksibilitet, når det kommer til landbrugsstøtten, så bliver landbrugsbudgettet også mindsket.
Også det bekymrer Martin Merrild.
- Man reducerer landbrugsbudgettet med op mod 10 procent i forhold til det nuværende. Det sker samtidigt med, at landmændene forventes at levere meget mere på den grønne dagsorden, klima, miljø og biodiversitet. Det hænger ikke sammen i forhold til at sikre de europæiske landmænd en ordentlig konkurrenceevne på de globale markeder, siger Martin Merrild.
I perioden 2014 til 2020 var EU’s samlede landbrugsbudget på cirka 360 milliarder euro.
Plussiden
Af positive ting i den nye EU-aftale nævner Martin Merrild, at det grundlæggende er godt, at der er landet en aftale om EU’s budget. Det er en afgørende byggesten for, at der kan tages andre nødvendige beslutninger. Samtidigt er det positivt, at der sættes gang i økonomien med en genopretningsfond. Det er vigtigt for den danske fødevareeksport.
På plussiden noterer han sig videre, at et forslag om at indføre et obligatorisk støtteloft til slut endte med at blive gjort frivilligt.
- Det er positivt, og så udestår bare at sikre, at den danske regering holder fast i sin hidtidige politik, nemlig at vi ikke skal have et støtteloft i Danmark, siger Martin Merrild.
