Hent gode råd til faremarken

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har lavet en faremarksmanual med tilhørende faktaark som en vejledning til dig, der har ansvaret for eller arbejder i faremarken hos en økologisk griseproducent.

Med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug har Innovationscenter for Økologisk Landbrug udarbejdet en faremarksmanual, der henvender sig til personer, der har ansvaret for – eller arbejder i faremarken.

Faremarksmanualen er en vejledning til at opnå det bedst mulige produktionsresultat. Manualen og faktaarkene har fokus på perioden fra etablering af farefolden til fravænning af pattegrisene.

Ifølge innovationscenteret er faktaarkene mobilvenlige og dermed lette at have med i faremarken. Faktaarkene i den digitale faremarksmanual er også lette at forstå med korte beskrivelser og mange billeder, der understøtter budskaberne.

De digitale faktaark i faremarksmanualen er desuden velegnede til hurtigt at give nye medarbejdere et overskueligt indblik i de opgaver, der er forbundet med arbejdet med de økologiske grise. Samtidig giver faktaarkene medarbejderne mulighed for hurtigt at slå op på mobilen, hvis der opstår tvivl om opgaverne, når de er i faremarken.

Faremarksmanualen og de digitale faktaark er spækkede med illustrative billeder, og i de brugervenlige faktaark er der også videoer, der gør det let at forstå budskaberne. Samtidig er der tjeklister undervejs i faktaarkene, som hjælper med til at sikre, at alle opgaverne er løst, inden faremarken.

Faremarksmanualen finder du via Innovationscenter for Økologisk Landbrugs hjemmeside.

Gode råd, tjeklister og regeloverblik

Den digitale version af faremarksmanualens faktaark gør, at du let og hurtigt kan klikke dig frem til den information, som du har brug for.

I faremarksmanualen og i faktaarkene får du blandt andet:

  • gode råd til tjek og vedligehold af hegn
  • tjeklister for de daglige rutiner i faremarken før og efter faring
  • guide til kuldudjævning
  • input til en foderstrategi for søerne i diegivningsperioden
  • step-by-step guide til fravænning
  • oversigt over de gældende regler

Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Læs også