Høj tilvækst og ensartede smågrise

- Det er bare sindssygt vigtigt at få grisene godt fra start, lyder det fra Hans Christian Carstensen, der har succes med nye foderblandinger i klimastalden.

Nørregaard Grise er med DLG’s nye smågrisefoderblandinger »Startgris/Vækstgris« nu oppe på en tilvækst på næsten 500 gram om dagen. Men grisenes ensartethed er endnu vigtigere for gårdejer Hans Christian Carstensen.
Nørregaard Grise ved Gram i Sydjylland har 700 årssøer med produktion af 24.000 smågrise og har været DLG-kunde lige siden 2004. Her blev Hans Christian Carstensen selvstændig svineproducent, da han overtog en gård, der ikke havde grise, så svinestalden blev bygget fra bunden dengang.
- Vi prøver hele tiden at benytte den nyeste viden og produkter her i svinestalden, så vores svinefoder er optimeret ud fra den nyeste viden. Derfor valgte vi også med det samme at overgå til DLG’s nye smågrisefoder StartGris/VækstGris i november 2017. Vi fodrer med vådfoder/valle, og vores sofoderblandinger er 100 procent optimeret ud fra den nyeste forskning inden for SFR (Schothorst Feed Research, red.) med blandt andet flere fibre i foderet, siger Hans Christian Carstensen.  
 

Ensartede grise

Tilvæksten hos smågrisene hos Nørregaard Grise er med de nye smågrisefoderblandinger nu oppe på næsten 500 gram om dagen. Det er en stigning på 50 gram tilvækst pr. dag siden november 2017, og det placerer bedriften i toppen af de mest effektive svineproduktioner i Danmark. Alligevel er tilvæksten ikke det primære for Hans Christian Carstensen.
- Det er virkelig en fornøjelse, at vi nu har et klart bedre flow i klimastalden med langt mere ensartede grise. Vi bruger mindre tid på at pille grise ud, der ikke kan følge med de andre. Dødeligheden er også klart faldet. Før manglede vi nogle gange plads, men nu synes jeg, har vi langt bedre plads – selvom vi i dag har langt flere grise end tidligere. Det er bare sindssygt vigtigt, at grisene får en god start, siger han.
 

Nye foderautomater

Nørregaard Grise begyndte i august 2017 også at bruge DLG’s foderautomater, First Feeder, som grisene har taget rigtig godt imod.
- Foderautomaterne er virkelig en succes. Vi bruger PrimeFeed Crüsli i både farestald og klimastald, så smågrisene har allerede vænnet sig til smagen og strukturen af foderet. Vi har fuldt fokus på, at de får en rigtig god start. Derfor fodrer vi løs i automaterne, og de har også altid en foderkasse, hvor de kan spise alt det, de kan ad libitum før fravænning. På den måde vænner deres maver sig tidligt til foderet. Når de får en god start, bliver det hele bare meget nemmere senere, siger HC Carstensen og fortsætter:
- Ved kun at bruge én type smågriseblanding, sparer vi også et foderskift. Arbejdsmæssigt er det derfor også blevet nemmere, og vi har simpelthen fået et bedre flow i stalden – og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at foderforbruget er lavere og dermed billigere. Alt i alt er vi meget tilfredse med de nye smågrisefoderblandinger.
 

Læs også