bannerPos

Messe C: NutriFair gennemføres til januar

Samtlige grovvareselskaber vil være til stede på NutriFair, når messen løber af stablen i Fredericia den 20.-21. januar, lyder det fra arrangøren Messe C.
24-09-2020 15:00

Den specialiserede fagmesse for husdyrproduktionen, NutriFair, bliver afholdt i januar 2021, fastslår arrangøren.

Der er NutriFair-messe i januar måned, lyder det fra arrangøren Messe C i Fredericia.

Meldingen kommer, efter at de store europæiske landbrugsmesser i denne tid bliver aflyst eller flyttet – senest Sima-messen, der nu først afholdes i 2022.

- Vi kan godt afholde en messe som NutriFair. Det er en nichemesse, hvor kvalitet frem for kvantitet er i højsædet, der giver besøgende et udbytte i form af inspiration, faglighed og netværk. Dertil vil der selvfølgelig være en række tiltag for at sikre sikkerheden på messen, fortæller Grete Højgaard, direktør i Messe C.

Messe C og NutriFair er omfattet af samme regelsæt, som kendes fra landets stormagasiner og storcentre, når det kommer til antal kvadratmeter pr. person. Det gør heldigvis, at NutriFair afvikles på en sikker og forsvarlig måde, lyder det i en pressemeddelelse fra Messe C.

Svært dilemma

Grete Højgaard peger på dilemmaet for messearrangørerne lige nu.

- Samfundsansvar er for os i Messe C en balanceakt. På den ene side skal vi sikre trygge rammer for gæsterne ved at overholde de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og på den anden side skal vi gøre det muligt at komme på messe og dermed bidrager til at holde samfundet i gang.

- Det vil være svært og udfordrende for økonomien, hvis vi ikke bidrager til at holde erhvervslivet i gang. Hvis vi ikke holder det i gang, hvad har vi så at komme tilbage til, og hvad skal vi leve af på den anden side af Covid-19?, spørger hun.

Foderstoffer tilstede

NutriFair henvender sig primært til beslutningstagere i den danske husdyrproduktion, og messen er gennemsnitligt besøgt af 4.500 bedriftsejere, driftsledere eller direktører fordelt over to dage, når messen afholdes hvert år i uge 3.

Arrangementet løber af stablen i Messe C’s haller, der har over 33.000 kvadratmeter messeområde.

Samtlige grovvareselskaber vil være til stede, og udstillerlisten opdateres løbende.  

Glæder sig

En af udstillerne er Domino A/S, hvor direktør Allan Trøjborg også er medlem af NutriFairs faglige komité.

- Vi har altid deltaget på NutriFair, fordi det er vores oplevelse, at det faglige og professionelle niveau for messen tiltrækker både de rigtige udstillere og besøgende til messen, siger Allan Trøjborg, og tilføjer:

- Vi glæder os meget til at deltage på den tiende afholdelse af NutriFair, og selvom det betyder lidt mere plads mellem standene, afspritning og albuehilsner, så bliver det jo stadig med det samme faglige fokus og de gode dialoger med kunder.

 mip

Mindre forpagtning til landbruget fremover

En række ministre går nu sammen om i fællesskab at styrke biodiversiteten og hjælpe naturen. I forbindelse vil landbruget også blive inkluderet, hvis det står til Forsvarsminister Trine Bramsen (S) Hun vil nemlig forsøge at få Forsvaret til at forpagte færre af sine naturarealer til landbruget.

Flere lyspunkter, men lidt for meget Shockumentary

Filmen »Kiss the ground« får 3 ud af 5 stjerner for at behandle noget så usexet som jord, men de faglige budskaber skal I kære læsere/Netflix-seere tage med et stort gran salt.

Planteformand vil have frøavlere undtaget kommende ammoniakkrav

Fagligheden fordufter fuldstændig, hvis regeringen for at mindske ammoniakudledningen yderligere vælger at indføre forbud mod udbringning af husdyrgødning efter 1. september på frøgræs, mener L&F’s planteformand, Torben Hansen.

God høstfremgang i USA - men høstpresset udebliver

Det går langt bedre end forventet med hensyn til at høste majs i USA. Høsten med sojabønner går også ud over stepperne. Men det normale høstpres på afgrødepriserne er alligevel udeblevet i år. Forklaringen på at høstpresset i år er udeblevet, skal vi finde i en eksplosiv kinesisk efterspørgsel efter blandt andet amerikansk majs og amerikanske sojabønner.

Opmærksomheden er rettet mod overlevelsen

Der er fokus på pattegriseoverlevelse og so-overlevelse, men også overlevelse i forhold til PRRS. Christian Fink Hansen opfordrede i tirsdagens beretning til, at man i branchen hjælper hinanden til at komme PRRS til livs.
Side 1 af 1950 (38996 artikler)Prev1234567194819491950Next