ASF fører til nye områder i sorte zoner
På grund af fundet af afrikansk svinepest i Tyskland, har Danish Transportstandard tilføjet nye områder i Tyskland som sorte zoner.

Der er pr. 10.09.2020 ændret i de sorte zoner i Tyskland. Risikoområder (grønne områder), højrisikoområder (røde områder), højrisikoområder under forhøjet beredskab (sorte områder). Kilde: Seges Svineproduktion
De tyske myndigheder bekræftede torsdag, at der er fundet afrikansk svinepest i et vildsvin tæt ved den tysk-polske grænse i Landkreis Oder-Spree i delstaten Brandenburg.
Området er allerede sort zone i Danish Transportstandard, men grundet det nye fund er følgende områder nu tilføjet som sorte zoner: Elbe-Elster, Oberspreewald-Lausitz, Meißen, Stadt Dresden, Bautzen, Sächsische Schweiz
Dermed omfatter de sorte zoner i Tyskland nu: I Brandenburg, er det følgende områder: Spree-Neiße, Märkisch-Oderland, Oder-Spree, Dahme-Spreewald, Cottbus, Frankfurt (Oder), Elbe-Elster, Oberspreewald-Lausitz.
I Sachsen gælder det følgende områder: Görlitz, Meißen, Stadt Dresden, Bautzen, Sächsische Schweiz.
De røde zoner forbliver uændret.
Følg løbende opdateringerne i Danish Transportstandard via svineproduktion.dk.
cab