Byggepriser, hvad koster det egentlig at bygge en kostald?

Vi har utallige eksempler på, at veldrevne besætninger opnår store stigninger i leverancen af mælk til mejeriet, når de tager nye velfærdsstalde i brug. Det skyldes flere parameter, som samlet giver et stort løft.

Prisen i tabellen er for en sengebåse plads alene. Dvs. at der ikke er medregnet malkestald/robot, råhuset omkring malketeknikken, servicerum, mælkekøling, foderopbevaring, gylle- og gødningskapacitet, miljøtiltag, køreveje m.v. Kilde: LMO

Lad mig slå det fast med det samme. Det er dyrere at bygge, end rygterne siger.

Derudover ser vi store variationer på priserne, alt efter staldtype, størrelse på byggeriet, udbuds- og entrepriseform m.m. Rygtet siger 15.000 kroner pr. sengebås, sandheden er tættere på de 20.000-25.000 kroner pr. sengebås!

Og hvorfor så det?

Den største årsag til forskellen er om hele byggeprisen bliver nævnt. Ofte er det kun prisen på råhus eller delvist råhus, der oplyses. Måske har man selv stået for dele af byggeriet og eget arbejde prissættes måske ikke. Dernæst kommer de laveste priser ofte fra de største byggerier – og vi kan ikke forvente samme byggepris pr. sengebås om vi bygger til 100 køer eller til 1.000.

Hvorfor stiger priserne

Men hvad er det som gør vores byggeri dyrere end rygtet siger? Hvorfor stiger priserne pr. sengebås?

Vi oplever stigende krav til miljøtiltag, der alle i større eller mindre grad fordyrer vores projekter. Disse tiltag har i de fleste tilfælde mange positive gevinster, foruden, at vi kan udvide produktionen. Men vi kommer ikke uden om, at det koster til at starte med.

Ligeledes stilles flere krav til konstruktionen på vores bygninger. Det gør sig gældende i forbindelse med både kravene i Bygningsreglementet (BR18) og kravene i forbindelse med beredskabsgodkendelsen (brandlovgivning).

Vi kan i dag konstatere, at de særregler, vi engang havde i landbrugsbyggeri, er forsvundet. Vi bliver i dag sidestillet med alt anden erhvervsbyggeri, uanset om det er konstruktions- og brandklasser. Eller om det er krav til rømningstider i forbindelse med en evt. brand.

Højere ydelse skal betale

Foruden ovenstående krav og forhold har vi hele spørgsmålet vedrørende Lov om hold af malkekvæg/Dyrevelfærdsloven. Love der stiller krav til de fysiske forhold og rammer.

Vi oplever stigende krav til miljøtiltag, der alle i større eller mindre grad fordyrer vores projekter

Naturligvis er vi enige om, at flere af disse krav giver værdi, når stalden står færdig, og køerne indtager den – men vi skal kunne løfte opgaven med at etablere det i første omgang.

En del af lovgivningen og især »Danske anbefalinger til indretning af stalde til kvæg« er for at give mere velfærd til køerne. At forbedret velfærd giver højere ydelse/bedre tilvækst - hermed bedre sundhed og produktivitet er en kendsgerning.

Velfærd betaler sig

Vi har utallige eksempler på, at veldrevne besætninger opnår store stigninger i leverancen af mælk til mejeriet, når de tager nye velfærdsstalde i brug. Det skyldes flere parameter, som samlet giver et stort løft. Det kunne være emner som længere sengebåse og brede gange, flere m2 pr. ko, blødere og mere eftergivenhed i sengebåse, mere vand og flere kobørster.

Vi har utallige eksempler på, at veldrevne besætninger opnår store stigninger i leverancen af mælk til mejeriet, når de tager nye velfærdsstalde i brug

år vi giver køerne disse »ekstra« kvadratmeter for at give dem mere velfærd, bliver byggeprisen højere pr. ko. Til gengæld har vi også givet dem en bedre velfærd, som i sidste ende giver højere økonomisk afkast.

På nedenstående figur ser vi, hvordan en typisk fordeling af omkostningerne i forbindelse med byggeriet af kostalde, ser ud. Der er naturligvis stor variation i forhold til lokation, mekaniseringskrav o. lign. Men se tallene som en gennemsnitsbetragtning.

Ud fra figuren er det ikke svært at finde de 15.000 kroner pr. koplads, som rygtet siger. Det er typisk råhuset alene. Vi skal blot huske, at det er ikke en færdig stald. Der mangler stadig meget, før vi kan sætte køer ind i bygningen – og dermed kommer vi på de 25.000 kr. pr. koplads.

Pris pr. koplads inkl. foderbord

Jordarbejde

110 kr pr. m2

 

 

Murer/Støbe

1.300 kr. pr. m2

2.235 kr. pr. m2

17.880 kr pr. koplads

Tømrer

825 kr pr. m2

 

 

EL

155 kr pr. m2

 

 

VVS

80 kr pr. m2

235 kr. pr. m2

1.880 kr pr. koplads

Ventilation

165 kr. pr. m2

 

 

Udmugning og gylleteknik

195 kr. pr. m2

690 kr. pr. m2

5.520 kr pr. koplads

Inventar

330 kr. pr. m2

 

 

 

I alt:

3.160 kr. pr. m2

~25.280 kr pr. koplads

Prisen i tabellen er for en sengebåse plads alene. Dvs. at der ikke er medregnet malkestald/robot, råhuset omkring malketeknikken, servicerum, mælkekøling, foderopbevaring, gylle- og gødningskapacitet, miljøtiltag, køreveje m.v. Kilde: LMO

 

Læs også