ARRANGEMENT I modsætning til en række publikumsarrangementer kan den traditionsrige Langesømesse for juletræsproducenter og skovfolk gennemføres her i eftersommeren. 

Det er muligt, fordi forsamlingsforbuddet ikke gælder for messeaktiviteter indenfor et bestemt tema, og hvor gæsterne går rundt og besøger flere forskellige stande. Desuden er der også tale om et professionelt venue med et anvendelsesværdigt formål og videnformidling, hvor der er tilknyttet professionelt personale.

Det fremgår af det svar, som arrangøren Langesø Fonden har fået på deres forespørgsel hos Erhvervsstyrelsen om corona-retningslinjerne for messen. Videre fremgår det, at sådanne messeaktiviteter sidestilles med storcentre, stormagasiner og arkader med videre, hvor kunderne på tilsvarende vis går rundt og besøger flere butikker.

I de seneste mange år har Langesømessen været afviklet den tredje torsdag i august, men på grund af corona-situationen er den rykket til torsdag den 3. september.

20 nye udstillere

I sagens natur vil messen blive afviklet under de gældende forholdsregler for Covid-19, forsikrer arrangørerne. Der søges for håndsprit og afstandsregler på det 10 hektar store messeområde ved Langesø Slot og ud til Langesø Sø, og alle veje og stier vil have en midterstreg, så de besøgende skal holde til højre.

Normalvis ligger besøgstallet på op mod 3.000 gæster fra ind- og udland, men direktør Hans Berner, Langesø Fonden, forventer ikke helt samme fremmøde fra de udenlandske juletræsinteressenter denne gang. Modsat er seksdags-reglerne for tyske besøgende ophævet, ligesom tilrejse er tilladt for anerkendelsesværdige formål. Hvilket vil være opfyldt til messen for udenlandske juletræsopkøbere.

Nogle af de tyske firmaer, som traditionelt deltager med udstillingsstand på messen, har dog meldt fra. Til gengæld har en snes nye udstillere tilmeldt sig, så antallet af deltagende firmaer fortsat er omkring 100.

- Derfor bliver messen i den vante størrelse, og med en bred vifte af maskiner, udstyr, plantemateriale, salgsstande og så videre, som henvender sig til både juletræsbranchen og skovbruget, understreger direktøren midt i travlheden med planlægningen af det store arrangement.

Picnickurve

Som udgangspunkt er programmet uændret i denne 29. messe på Langesø, med start klokken 9 og sluttidspunkt klokken 17.

Der bliver ingen spisesteder med buffet langs messevejene, men i stedet kan købes picnickurve ved udleveringssteder, der så kan nydes på bord/bænkesæt på afmærkede steder i den skønne natur.

- Det er en spændende nytænkning, udløst af corona-reglerne, som måske kan videreudvikles til de kommende messer, siger Hans Berner, der samtidig ser et øget potentiale for næste års messe med de nye udstillere og fra tilbagemeldingerne fra udstillere, som på grund af den ekstraordinære situation har valgt fra i år.

- Flere har nævnt, at de allerede nu ønsker samme stand, som de ellers plejer at have på messen. 

Langesømessen

Den 29. fagmesse for juletræer og pyntegrønt, samt Skov & Teknik:

Dato:    Torsdag den 3. september

Åbningstid:    Kl. 9-17

Sted:    Langesø Gods, Langesøvej 144, 5462 Morud

Billetpris:    150 kroner inkl. katalog

Forplejning:    Der kan købes picnickurve ved udleveringssteder

Aktiviteter:    Cirka 125 udstillingsstande, demonstrationsparceller med kemisk ukrudtsbekæmpelse, kåring af »årets juletræer« med mere

Arrangør:     Langesø Gods (www.langesoe.dk)

Langesømessen 2020

Liste over alle udstillerne:

Stand       Firma

1               Vikærslund

2               Superpak/JB Smede

3+4           Herbert Grote Verpackungstechnik

5               Daka Danmark

6               Special Maskiner

9               Wirtgen Denmark

10             Alo Danmark

16             Wefri, Frijsenborg Planteskole

29             GLG Rental

30             Kubota Motor DK (Granly Diesel)

32             Jøma Lift Teknik

33             Jysk Lift Service

34-36       Egedal Maskinfabrik

35             Akkerup Planteskole

37             Clayton Power

38             CN Maskinfabrik A/S

39             AS Motor

40             Yding Smedie & Maskiner

41             Løndal Skovbrug

42             Isuzu Danmark

43/44/45  CompacTree - Dansk Træemballage A/S

46             SilvaTrees Danmark

46 A          Linddana

47             Robin Pepinieres

48             KSM Maskinservice

49             Elkær Maskiner

49 A          Toppii

52             BJ-Agro Handel

54A          HCP

55             Gl. Tangegaard Aps

56             Impeto

57             Sampo Rosenlew, filial Sverige

58             ASM Østervang

59             Agco Danmark

60             Valtec Kolding

62             GeoMek Entreprenør Service

64             Evergreen Farm Co.

65             Silva-Green, Teglgaard Wood

66-68       Lind & Kruse, Fransgård Maskinfabrik

69             Green Chip

70             From-Nielsen

73             MO Implements

74             Skovmek

75             Dansk Skoventreprenør Forening

76/77        Ringe Maskinforretning

76 A          Ponsse

78             Samaritervagt

78A          Green-Tec

79             SB Hydraulik

80             Johansens Planteskole

81/82/K2  HD 2412

83 A          Ommelift

83 B          Scanboiler

84             NDI Group

85             Erik Jacobsen A/S

86             Vinderup Maskiner

87/89/90  Bredsgaard

87 A          Hermann Meyer Shop

87B          Thorsen-Teknik

92             AT Biler

92A          John Frandsen

93             IntroCert

96             LandboSyd

97 A          Knop & Co.

100           Bayer Crop Science

101           Grønagergård Savværk

103           TreePacker GmbH

104           Tannentwister

105           Aarestrup Planteskole

106           Højgård Planteskole

107           HD Nordic Trees

108           BioNutria Danmark

109           Nordfyns Finans

110/111   Green Product

112           Eickelmann Maschinenbau

113/114   Sønderup Maskinhandel

115           Forstplant

116           Majland

117           Kortegaards Planteskole

118           LandbrugFyn

B               Maglesoe-plantage

D               Levinsen

E               Danica Trees

G              Kirstineberg

H               Yara Danmark As

J               SH Christmastrees

K               OK Benzin

K1             Polaris

K3             Jutek

K4             Skærbæk Maskinforretning

K5             Semler Agro

L               Thomas Stenholdt

M              HD Seed

N               Tannen-Paradies GmbH

O              Twin Heat

P               Grotex

R               Eurofins Agro Testing Denmark

S               Hjorthede Planteskole

Z               Danske Juletræer

Z               IGN