bannerPos

Tag hånd om dine køer og deres ydelse i varmen

Hvis der vælges en løsning, hvor køerne skal overbruses med vand, er det vigtigt med et stort luftskifte, og at køerne bliver gjort våde i en kort tid.
22-06-2019 12:41
Alt imens sommersolen bager, og vi nyder varmen, får højtydende malkekøer varmestress. Konsekvenserne af varmestress er ikke kun nedgang i mælkeydelsen men også nedgang i den daglige tilvækst, reproduktions forringelse, forhøjet celletal og forøget risiko for mastitis. Der er flere forskellige muligheder for at reducere varmepresset på køerne.

Af byggerådgiver Niels Vitus Hampholt, LMO

Alle levende organismer har en termoneutral zone, som er et temperaturområde, hvor organismen har en normalt fungerende fysiologisk tilstand. Ved temperaturer uden for den termoneutrale zone begynder organismen at ændre nogle fysiologiske faktorer, for at forsøge at opretholde de normale funktioner.

En organisme forsøger altid at opretholde en konstant kropstemperatur (kernetemperaturen), og denne er for malkekøer mellem 38-40°C. For at opretholde en konstant kropstemperatur skal den totale varmeproduktion og varmeafgivelse være ens. Den totale varmeproduktion kommer fra varme, som koen får fra de ydre omgivelser og fra den indre varme, som produceres i koen.

Den totale varmeafgivelse er den varme, som koen mister gennem fæces, urin, savl, mælkeproduktionen, og de fire måder, en organisme afgiver (og modtager) varme på, konduktion, radiation, konvektion og evaporation.

2,5 liters fordampning i timen

Ved 25°C foregår varmeafgivelsen ved ca. 15 procent konduktion, 25 procent radiation, 25 procent konvektion og 35 procent evaporation. Når temperaturen kommer over 30°C, skal 50 procent af varmeafgivelsen ske via evaporation, som hos en ko foregår ved fordampning gennem åndedrættet og sved.

Det svar til at koen skal fordampe ca. 2,0-2,5 liter væske i timen. For at forøge varmeafgivelsen ved de fire nævnte metoder, øges blodcirkulationen i huden. Dermed falder blodmængden til yveret, og der kommer færre næringsstoffer til mælkeproduktionen, som derfor falder.

Sådan reagerer køerne

Højtydende malkekøer har en termoneutral zone, som ligger mellem –5°C og 22°C. Ved temperaturer over 22°C begynder koen at ændre nogle fysiologiske parametre. Og ved temperaturer over 25°C begynder koen at ændre adfærd ved at søge skygge, nedsætte aktivitetsniveauet, forøge væskeoptaget kraftigt og ved at nedsætte foderoptaget.

Det vil sige, at hvis den ydre varmeproduktion øges pga. stigende temperaturer, vil koen øge varmeafgivelsen ved f.eks. at svede, øge åndedrætsfrekvensen og koen vil, som et resultat af dette, nedsætte den indre varmeproduktionen ved at reducere foderoptagelsen, som illustreret i figuren.

Ny videnskab viser, at hvis en ko har været udsat for varmestress, påvirker fosterets udvikling – og mælkeydelsen for kalven og dennes kalv. Dvs. flere generationens mælkeydelse bliver påvirket af varmestress. 

Figuren viser tendensen til reduktion af foderoptagelse ved øget temperatur. Det fremgår tydeligt, at jo større mælkeydelsen er, jo lavere temperatur skal der til, førend foderoptagelsen reduceres.

Så selvom man i Danmark tænker at det ikke er relevant, eller at mange landmænd ikke mener, deres køer lider i varmen, så gør de det. Måske ses det ikke tydliget, men der vil være skjulte faktorer, som har negativ virkning længere ud i fremtiden, end vi tror.

Tiltag til at reducere varmestress

Der findes flere forskellige tekniske løsninger for at reducere køernes varmestress. Det er mekaniske ventilatorer enten som lodrette eller vandrette, skygge eller overbrusning af køerne.

Det vigtigst er at få et stort luftskifte over dyrene ved hjælp af ventilatorer, derved fjernes den fugtige og varme luft fra køerne, hvilket giver større effekt til afgivning af varme.

Hvis der vælges en løsning, hvor køerne skal overbruses med vand, er det vigtigt med et stort luftskifte, og at køerne bliver gjort våde i en kort tid (1 min.) med små stråler af vand, for derefter at fordampe vandet af kroppen, i mellemtiden (15 min.) mellem overbrusningsperioderne.

I alle stalde skal der være optimale drikkevandsforhold til køerne. Dvs. mange rene drikkemuligheder. Og muligheden for at få et stort luftskifte skal også være tilstede, hvilket betyder stor afstand imellem bygningerne, store ventilationsåbninger i kip og siderne af staldene.

Tænk på varme når der bygges

Ved nybyggeri skal det overvejes, om der skal isoleret tag på bygning, dette reducere strålingsvarmen fra solen kraftigt. Ligeledes skal placering af bygningen overvejes især med udvendigt foderbord, så solen ikke står direkte ned på foderet og dyrene i mange timer af dagen.

Køerne vil have størst appetit, når det er køligst. Derfor skal landmanden prøve at fodre en større del af foderrationen mellem aften- og morgentimerne. Ligesom det skal overvejes at have en »varmestress foderplan« til de rigtige varme perioder med ekstra bikarbonat, E-vitamin, fodersalt og lidt mindre grovfoder i den daglige ration.

Reducering af varmestress hos køerne, ved hjælp af de forskellige hjælpemidler, givere samlet set højere dyrevelfærd og en mindre risiko for sygdomme.

Husk på varme sommerdage, at:

  • Fodre større rationer mellem aftenen og morgenen
  • Sørg for nem adgang til masser af rent vand
  • Ventilatorer i stalden
  • Evt. overbrusning af køerne med vand
  • Giv køerne mulighed for skygge
  • Overbrusning af staldtag med vand
  • Fokus på sengebåsenes absorbering af sved

Sådan bevæger energi sig

Konduktion er når energi overføres fra et varmt legeme til et koldere legeme via kontakt.

Radiation er når varme overføres via strålingsenergi.

Konvektion er når energi overføres fra et varmt legeme til koldere omgivelser via luften.

Evaporation er, når der bruges energi til at fordampe væske.

Skepsis hos L&F over udsigt til flytning af miljømål

Landbrug & Fødevarer forholder sig skeptisk over for, at overvurdering af kvælstoftilførslen er lig med, at miljømål også dermed skal flytte sig tilsvarende nedad.

Viruspræparat godkendt

Miljøstyrelsen har godkendt produktet V10 Elicitor, som indeholder viruspartikler til bekæmpelse af »Mild Pepino Mosaik Virus VC1« i tomater i lukkede væksthuse.

Harmony 50 SX er godkendt til mindre anvendelse i sukkermajs

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Harmony 50 SX til mindre anvendelse i sukkermajs.

Regnefejl betyder ikke, at man kommer 3.000 tons tættere på miljømål

Miljømålet for »god økologisk tilstand« bliver efter al sandsynlighed også sænket som følge af regnefejlen, hvor kvælstofudledningen til havmiljøet har været overvurderet, forklarer Aarhus-forskere.

Skarpe tips til dyrkning af vårbyg

Lene Mathiasen, planteavlskonsulent hos Agrovi, har gode råd til etablering af vårbyg. Tidlig såning og velforberedt såbed er vigtige faktorer for at opnå gode udbytter.

Forsøg med startgødning til majs viser pæne merudbytter

Placering af gylle forbedrer udnyttelsen af gylle i majs og giver en startgødningseffekt.

Ny handelsplatform skal sikre den gode handel

Visionen med den nye handelsplatform Agmondo er at skære de uønskede mellemled i handlen væk og samtidig sikre et udvalg af produkter, der har synlig gevinst for landmanden.

Rekordhøj Chicago-hvede

Prisbevægelser på det amerikanske hvedemarked er værd at holde et vågent øje med.

Majsprisen er for lav i forhold til prisen for hvede

Majsprisen halter en hel del efter hvedeprisen og har derfor meget at skulle indhente i opadgående retning i løbet af 2020.
Side 1 af 1753 (35054 artikler)Prev1234567175117521753Next