Interessen var stor og strømmen af mennesker tiltagende, da Heden Maskinforretning i sidste uge holdt åbent hus. Her inviterede de – sammen med deres kerneleverandører indenfor landbrug og have/park - til demonstration af forretningens mange maskiner.

- Det er rart at kunne invitere igen. Normalt har vi holdt åbent hus første weekend i marts, men efter corona, hvor vi blev nødt til at være ude, fandt vi ud af de fordele, der også er ved det. Så nu prøver vi det her af, hvor man – udover at møde de mange eksperter inden for netop deres område – også kan komme ud og prøve maskinerne i marken. Og for at kompensere for, at det ikke er over en weekend, holder vi åbent helt frem til klokken 20, lød det fra salgskonsulent Allan Mortensen, der anslog, at de inden afrunding klokken 20, ville rammen i omegnen af 1.000 besøgende.

- Vi viser stolt frem og byder kunderne ind til en hyggelig dag. Det har vi glædet os meget til, sagde han.

 

Allan Mortensen, salgskonsulent hos Heden Maskinforretning anslog, at der i løbet af dagen var omkring 1.000 besøgende til åbent hus.

Allan Mortensen, salgskonsulent hos Heden Maskinforretning anslog, at der i løbet af dagen var omkring 1.000 besøgende til åbent hus.

Ny model med øget komfort

Blandt de deltagende leverandører var Bo Moison, produktchef hos Agco Danmark, der er importør af Massey Ferguson traktorer. Han fremhævede blandt andet deres helt nye model 7S.190.

- Den vi har stående her hos Heden Maskinforretning, er den første på Fyn og netop solgt til Gråsten Landbrugsskole.

- Den er en videreførelse af 7700S-serien og udmærker sig specielt i førerhuset med nyt kørearmlæn, hvor al betjening er samlet og en ekstra god komfort, fortalte han og berettede ligeledes om et lavere støjniveau.

 

 

Massey Ferguson model 7S.190 kørte mange demoture dagen igennem. Den er med sin overskuelige betjening og lave støjniveau en attraktiv traktor for mange.

Massey Ferguson model 7S.190 kørte mange demoture dagen igennem. Den er med sin overskuelige betjening og lave støjniveau en attraktiv traktor for mange.

Trinløs »Tractor of the year«

Også Massey Ferguson 8S undgik ikke produktchefens rosende ord.

- Den er lige kommet i en trinløs variant, hvilket virkelig fuldender den traktor, sagde han og mindede om, at model 8S vandt »Tractor of the year« på grund af blandt andet lav støj og let betjening.

Bo Moisen, produktchef hos Agco Danmark, der er importør af Massey Ferguson traktorer var yderst veltilpas med at fremvise blandt andet den indtil videre eneste model 7S.190 på Fyn.

Bo Moisen, produktchef hos Agco Danmark, der er importør af Massey Ferguson traktorer var yderst veltilpas med at fremvise blandt andet den indtil videre eneste model 7S.190 på Fyn.

100 grader varmt vand fjerne ukrudtet

I have- og parkafdelingen fremviste salgskonsulent hos Heden Maskinforretning, Glenn Nielsen engageret den elektriske Weedkiller fra Stama.

- Her ukrudtsbehandler man med varmt vand, og som noget nyt i Danmark, kan den nu køre på el, fortalte han.

Stamas Weedkiller sprøjter mere end 100 grader varmt vand på ukrudtet.

Stamas Weedkiller sprøjter mere end 100 grader varmt vand på ukrudtet.

Weedkiller er udstyret med en op til 80 meter lang slange og et alternativ til ukrudtsbrænderen.

- Men på grund af vandet, kan man komme tættere på eksempelvis hækbeplantning, og man får en længere og bedre effekt. Det varme vand, der er over 100 grader celcius, behandler ned til 1-2 centimeter i jorden, og får dermed fat i de ukrudtsfrø, der ligger og forspirer, forklarede Glenn Nielsen.

Weedkiller fås i en version med en 300 liters tank og en med en 600 liters tank. De 300 liter vand rækker til 25 kvadratmeter, hvilket ifølge Glenn Nielsen og Stama ansvarlig Thorkild Vind, er rigeligt, da anvendelsen primært er til kantbehandling og eksempelvis behandling under en hæk.

Heden har forhandlet Weedkiller i et halvt år og mærker især interesse fra boligforeningen og kirkegårde, hvor også det, at den er meget støjsvag sammenlignet med en benzindreven, bliver bemærket.

 

Der er betydelig forskel på det ukrudt, der har været i berøring med Stamas Weedkiller (forrest) og det, der ikke har (bagerst).

Der er betydelig forskel på det ukrudt, der har været i berøring med Stamas Weedkiller (forrest) og det, der ikke har (bagerst).

Batteridreven plæneklipper

Også Stiga er røget med på batteriverdenen og har nu syv plæneklipper-modeller og to yderligere på vej, der kører på batteri.

- Den helt store fordel ved en elektrisk plæneklipper er, at den er støjsvag, og at der ingen sliddele er på den. Der er ingen olie, der skal skiftes, eller remme der går i stykker, påpegede distriktschef hos Stiga, Johannes Tetens.

Han garanterer, at man hurtigt lærer at køre med en batteriklipper, og at de især er populære på campingpladser, hvor de gør det muligt at slå græsset uden at larme synderligt.

Stiga plæneklippere får både benzin- og eldrevne.

Stiga plæneklippere får både benzin- og eldrevne.

Business