Tine Borup Vestergaard
Socialrådgiver
Tine Borup Vestergaard er pr. 1/9 ansat som socialrådgiver hos Agri Nord. Her kommer hun til at varetage arbejdsmarkedsrelaterede opgaver for landmænd indenfor områderne sygedagpenge, dagpenge, flexjob og pension. Muligheder og rettigheder for udenlandske ansatte bliver også et af hendes arbejdsområder.
Derudover er kriserådgivning i forbindelse med eksempelvis konkurs også et område, den nye socialrådgiver kommer til at beskæftige sig med.
Tine Borup Vestergaard kommer fra en stilling som socialrådgiver på et forsorgshjem for hjemløse, og før det var hun kommunalt ansat som rådgiver på voksenhandicap-området.
Tine Borup Vestergaard er uddannet socialrådgiver i 2013 fra VIA University College i Aarhus.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.