Fredag den 3.juli slår svineproducenten Asger Krogsgaard dørene op til Åben Stald. Her kan man opleve en af Danmarks mest topmoderne staldløsninger, som er udviklet med et stort fokus på hensynet til miljøkrav og dyrevelfærd.

Nybyggeriet er med 480 farestier til løsgående søer med inventar i glasfiber – alt sammen lavet i 20 sektioner med optimal udnyttelse af pladsen.

På foderdelen er der installeret Transpork-fase-fodringsanlæg med smartfeeder-udfodring, som for første gang installeres i en dansk stald. For hver so monteres en smartfeeder, som kan fodre soen efter kurve i forskellige hastigheder og antal gange.

Hele anlægget betjenes med Distriwin-styringen og kan fjernstyres via app på smartphone. Farestaldene kan fodres med to forskellige foderblandinger på individ-niveau.

Følgende virksomheder er med i projektet: Kjargaard Byg, Skiold Jyden, Anders Smed, Viftrup El, Klimadan, Skov A/S, Weda og Agilia.

Ifølge firmaerne er der tale om en state-of-the-art løsning med de nyeste teknologier og systemer, som for første gang bliver taget i brug på dansk grund. Alt sammen med fokus på et sikkert drifts-flow, hensyn til miljøkrav på 25 procent fast gulv og gyllekøling samt øje for bedre dyrevelfærd.

Det praktiske

Kør efter adressen Søndervig Landevej 9, 6950 Ringkøbing. Grundet Covid-19 er der lavet to tidspunkter, som kræver tilmelding på forhånd efter først til mølle-princippet, da der kun er plads til 40 personer i hvert tidsrum.

Tilmeldingstiderne er kl. 10.00-11.45 eller 12.00-14.00.

Denne artikel ligger på www.effektivtlandbrug.dk, hvor du kan finde tilmeldingslinket

mip