På landsplan lagde omkring 85.000 gæster vejen forbi det landsdækkende åbent landbrug. To af de over 60 besøgsværter fandt man i Søften nær Hinnerup i Østjylland samt ved Spjald i Vestjylland.
Få kilometer fra Aarhus Nord var der ved det landsdækkende åbent landbrug forleden, mulighed for at stifte bekendtskab med den 90 køer store jersey-besætning på gården Havdal i Søften nær Hinnerup.
Og her var det især mange børnefamilier, der benyttede søndagen til at opleve køerne, der foruden mælk til Arla også leverer mælk til Havdals eget gårdmejeri. Foruden ko-kig i marken bød dagen på små klappe-jerseykalve, staldbesøg og en tur med traktor og vogn rundt på bedriften.
Sammen med Jordbrugets UddannelsesCenters Aarhus´ Bredballegård ved Malling, var de to besøgssteder de to nærmeste muligheder for mange aarhusianere, til at komme på gårdbesøg og begge steder oplevede stort ryk ind hele dagen.
Anderledes åbent landbrug
i Spjald
Viftrupgård Agro & Biogas fik fortalt den gode historie om biogas til Spjald by Landboforeningen Vestjysk valgte i år derfor en noget anderledes vært, idet fortællingen ved søndagens arrangement på Viftrupgård tog udgangspunkt i, hvor familien Spjald får sin varme og strøm fra.
Det får Spjald Fjernvarme- og Vandværks forbrugere fra gårdens biogasanlæg. Selv om det handler mere om gylle og store betontanke end smågrise og klappekalve, så var der alligevel i løbet af dagen 725 gæster på det velholdte landbrug; øst for Spjald by. Vel at mærke selv om biogasanlægget siden etableringen i 2016 har haft åbent hus et par gange med hundredvis af gæster fra især lokalområdet.
- Der er mange nye gæster. Der er selvfølgelig nogle fra Spjald, men ellers så er det folk længere udefra. CO2 er oppe i tiden, og det er et forsøg på at lave Åbent Landbrug på et sted, hvor der ikke er husdyr, men hvor vi i stedet kan vise landbrugets mangfoldighed, siger Knud Christensen, indehaver af Viftrup Biogas.