Store Bededag som i gamle dage

Den Fynske Landsby byder på varme hveder og viser, hvordan fårene blev klippet i 1800-tallet.

Landsbyens dygtige uldkoner viser, hvad ulden kan bruges til, og så kan man prøve at karte ulden.

Mange kalveproducenter ønsker sig muligheden for at tilsætte vand til kornet, der giver en bedre optagelse. Samtidig undgås det støv, som i sagens natur opstår ved kornvalsning, og som de sarte kalvemaver ikke tåler specielt godt.

Imidlertid er denne vandtilsætning til støbfoder vanskelig at håndtere i de moderne opbevaringsfaciliteter og foderanlæg.

Det har P. Andersen Staldservice i Nyborg nu en løsning på: I glasfibersiloen monteres en lodret omrøresnegl. Efter behov omrører den kornet, der har fået tilsat vand gennem dyser enten i forbindelse med indsneglingen eller i toppen ved fyldningen af siloen.

Også andre fodertyper

- Som bekendt udvider vådt korn sig. Derfor sikrer en styring, at sneglen kører jævnligt i det døgn, det varer at opblande støbfoderet. Derved sætter kornet sig ikke fast i siloen, forklarer Peter Andersen.

Han nævner også muligheden med dette system at omrøre andre fodertyper, ligesom sneglen kan sammenblande for eksempel korn og kraftfoder, til robotblandinger.

P. Andersen Staldservice har oplevet stor interesse for systemet, som man selv producerer og installerer i glasfibersiloerne, som firmaet har import af. Flere anlæg er allerede opsat hos kalveproducenter.

Læs også