Åbent hus i forsøgsmark

Centrovice inviterer til gennemgang af forsøgene i Nr. Søby den 25. juni.

Det er efterhånden blevet en sommertradition, at Centrovices planteavlskonsulenter inviterer til åbent hus i forsøgsmarken, Røjlevej 4B, Nr. Søby. I år sker det tirsdag den 25. juni klokken 19.00, og igen i samarbejde med Danish Agro.

I forsøgsmarken kan deltagerne blandt andet høre seneste nyt om sortsvalg i vinterhvede og vinterbyg, optimal dyrkning af vinterraps samt efterafgrødetyper og målrettet regulering. Endelig giver Danish Agro også deltagerne en markedsorientering for korn/raps og Fieldsense en præsentation af deres vejrstationer.

Aftenen rundes af med et gratis besøg ved pølsevognen samt øl/vand og kaffe.

Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Læs også