Der var for nylig stort rykind hos Skovbyholm Grønt i Ørslev ved Vordingborg. Firmaet kunne nemlig fejre 25-års jubilæum, og det blev markeret med en reception, hvor masser af forretningsforbindelser, kunder samt venner og bekendte kom for at lykønske indehaveren Hans Erik Nielsen. 

Der var samme dag også mulighed for at sige farvel og tak til Kirsten Brædder, der har valgt at gå på pension efter 15 års tro tjeneste i firmaet. Hendes afløser er Annette Gertsen.

En del af de store skovmaskiner og lastbiler var hentet hjem for at skabe så flot en kulisse som muligt til arrangementet, hvor de mange gæster blev budt på både øl og pølser samt lagkage med firmalogo til kaffen