Dansk Holstein fejrede 10 år med genomisk selektion

Beretningerne blev aflagt foran et kamera og sendt direkte ud til 175 lyttende deltagere, da avlsforeningen Dansk Holstein livestreamede deres årsmøde for nylig.

175 mennesker fulgte med på Dansk Holsteins hjemmeside og Facebook, da foreningen tirsdag aften livestreamede deres årsmøde. I spidsen stod chefkonsulent Torben Lund Balling og foreningens formand Kristian Nielsen (t.h). Foto: Tenna Bang
175 mennesker fulgte med på Dansk Holsteins hjemmeside og Facebook, da foreningen tirsdag aften livestreamede deres årsmøde. I spidsen stod chefkonsulent Torben Lund Balling og foreningens formand Kristian Nielsen (t.h). Foto: Tenna Bang

Det var en noget anderledes måde at afholde Dansk Holsteins årsmøde på, da 175 mennesker lyttede med hjemme fra hver deres computer en aften i november. Men ikke desto mindre en måde, som efterfølgende mødte stor ros fra de tilhørende, når nu det ikke kunne være anderledes.

- Vi er ovenud glade og tilfredse, lød det fra chefkonsulent Torben Lund Balling dagen derpå. Han og formanden for foreningen, Kristian Nielsen, aflagde beretning og startede ud med at fejre 10-året for genomisk selektion.

- Det er nu ti år siden, vi rigtig gik i gang med at lave genomisk selektion til udvælgelse af avlsdyr. Genomisk selektion har virkelig sat turbo på avlsfremgangen, hvor den årlige fremgang næsten er fordoblet. Det stammer især fra to ting. Et meget kort avlsinterval og at vi blandt de forskellige afstamninger kan sortere de ringeste fra, fortalte Kristian Nielsen og forklarede, at også de bløde egenskaber har fået et boost på baggrund af genomisk selektion.

Kortere interval

Generationsintervallet er blevet kortere. Ved tyrene er det gået fra 6,8 år til 2,2 år de seneste ti år.

- Det er meget begrænset, hvor langt vi kan komme mere af den vej. Det, der sætter begrænsningen, er, hvor unge vi kan få dyrene til at reproducere sig selv, lød det.

Kristian Nielsen ser dog en mulighed for at få generationsintervallet ved kvierne en anelse længere ned, hvis man bruger Ovum Pick-Up.

- Men det er en dyr løsning, og det vil ikke flytte ret meget i det her, lød det.

Kælvningsevne 

Der, hvor genomisk selektion virkelig har haft en positiv indflydelse, er kælvningsevne og frugtbarhed.

- Antallet af dødfødte ved 1. kalvs-køer er faldet rigtig kraftigt i de år, der er gået. Fra 10,1 procent i 2009 til i dag 6,4 procent. Samtidig har vi formindsket den forskel, der var over til for eksempel RDM fra 3 procent til nu 1,8 procent, sagde Kristian Nielsen.

Ser man på frugtbarhed, er der også sket en stor positiv udvikling i antal dage fra første til sidste inseminering.

- Det er det, der viser, at når vi ønsker at få køerne med kalv, så får vi det også. Her har Holstein virkelig indsnævret den forskel, der har været til »rød« og Jersey. Fra at de dengang, for ti år siden, havde et forspring på ti dage, så er det reduceret til to nu, sagde Kristian Nielsen og fortalte, at man især omkring 2010-2011 kan se udviklingen, fordi man i den periode og i årene efter fik godt gang i aktivitetsmålere og lignende udstyr.

- Det her er for mig et klart bevis på, at holsteinracen er en verdensrace, og med den kæmpe selektionsintensitet, vi kan lave, kan vi øge den hastighed, vi udvikler os med i forhold til de andre racer, konkluderede formanden, og erkendte at det er lidt imod det, man sagde, da man startede med genomisk selektion: at det ville stille racerne lige uanset racernes størrelse.

 

Interessen for pollede tyre er stigende

POLLEDHED - De pollede tyre er kommet for at blive.

Sådan lød det, fra chefkonsulent Torben Balling Lund fra Dansk Holstein, da foreningen for nylig afholdt deres online årsmøde.

De seneste tre år, er der år for år anvendt flere og flere pollede tyre.

7,8 procent af de anvendte tyre i 2019/2020 er pollede. 64.722 insemineringer med heterozygotiske pollede tyre og 7.038 med homozygotiske pollede tyre.

- Når jeg fremhæver det er det også fordi jeg er glad for at se, at der er så stor forskel på andelen af tyre der bliver brugt, som er heterozygotiske og dem der er homozygotiske. I kan se her at der er godt 57.000 doser i forskel mellem en homozygotisk tyr og en heterozygotisk tyr. Og når jeg er glad for at se det, så er det som i også kan se, at det avlsmæssige niveau af de homozygotiske tyre stadig er på et relativt lavt niveau. Så det er svært økonomisk at argumentere for at man skal bruge homozygotiske tyre når forskellen er så stor som den er, sagde Torben Balling Lund.

Det gennemsnitlige NTM for anvendte heterozygotiske tyre i 20019/2020 er 22,7 mens de anvendte homozygotiske ligger på 7,4.

Gennemsnittet på 22,7 ligger kun et par enheder fra landsgennemsnittet.

Læs også

En million hektar skal braklægges for at nå N-måltal
Planteformand Torben Hansen: - Ja, vi har også glyphosat efter 2025
Opmærksomheden er rettet mod overlevelsen
Nye økologiregler kan få store konsekvenser
Et omkostningsniveau vi kan være stolte af
Ny strategiplan mødt med skepsis