Man kan frit handle med og udveksle frø, når det er til ikke-kommercielt brug.

Der er som udgangspunkt tale om ikke-kommercielt brug, hvis slutbrugeren er privat, altså ikke en virksomhed, eller brugen af frøene ikke er til erhvervsmæssig produktion. Frøsalg og udveksling af for eksempel grøntsagsfrø til privatpersoner er dermed ikke omfattet af reglerne, og der er således ikke krav om sortslisteoptagelse eller certificering.

Hvis man deler frø, skal man dog også være opmærksom på, at man ikke kommer til at bidrage til at udbrede uønskede plantesygdomme og skadedyr.

Vær opmærksom på, at hvis man som privatperson køber en plante eller et planteprodukt, herunder frø, i lande uden for EU, skal man sikre sig et officielt plantesundhedscertifikat fra afsenderlandet. Der vil ellers være tale om en ulovlig indførsel.

Der er ingen bagatelgrænse eller undtagelser i forhold til at have for eksempel lidt frø i bagagen eller et æble i tasken. Det gælder også, hvis man har købt planter eller frø i lande uden for EU via internet.

Planter