Ny serie af Hardi-dyser med bredt arbejdsområde

Dyserne er forsynet med forholdsvis store luftindtagshuller. Derved stopper de ikke så let til, og de er lette at servicere, da de kan renses ovenfra.

En nyudviklet injektordyse fra Hardi er godkendt til afdriftsreduktion.

Samtidig er den nye serie dyser designet til at arbejde i et meget stort arbejdsområde fra en og op til seks bar.

Hardi Nanodrift luft-injektionsdyse er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek 2022, hvor den præsentes af Hardi International A/S.

Stopper ikke så let

Nanodrift-dysens store arbejdsområde betyder, at sprøjtepiloten er fri for at skifte dyser, hvis kørehastigheden ændres væsentligt.

- Dyserne kan altså anvendes, uanset om der køres med høje eller lave hastigheder i de områder, hvor der er behov for afdriftsreduktion, oplyser man fra Hardi.

Dyserne produceres i en variant, så alle sprøjter kan bruge dem.

De nye dyser er kortere end injektionsdyser og bedre beskyttet af bomrammen og brækker ikke så let af.

Dyserne er forsynet med forholdsvis store luftindtagshuller. Derved stopper de ikke så let til, og de er lette at servicere, da de kan renses ovenfra.

Læs også