Skriver historie: Birgitte er Danmarks bedste lærling

Fredag blev Danmarks Bedste Lærling kåret på Agromek, og der blev skrevet historie.

Danmarks Bedste Lærling 2022 hedder Birgitte Brunsgaard Jacobsen. Hun er den første kvinde, der har fået titlen, som blev annonceret på Agromek. I det hele tavget var hun den første kvinde, der nogensinde har deltaget i konkurrencen, og kåringen kom som noget af en overraskelse for hende. 

- Det er mega fedt, og jeg er utroligt stolt over, at jeg gør det her som den første pige nogensinde. Det betyder da en del, at man viser faget frem fra en kvindelig side, og at vi også kan være med i branchen, siger Birgitte Brunsgaard Jacobsen til TV Midt-Vest.

Hun bor på en gård i landsbyen Vroue midt imellem Skive, Viborg og Holstebro. Birgitte er i praktik hos Sjørup Group i Viborg og er færdiguddannet til januar.

Nummer to i konkurrencen blev Jens Frost Hedegård fra Nr. Nebel, nummer tre blev Rasmus Lund Kristensen fra Rosmus på Djursland, og nummer fire blev Anders Kloster Keseler fra Jordrup ved Kolding.
 

Læs også