Dansk landbrug har meget at byde på når det gælder om at flytte verden i en mere bæredygtig retning. Men i en tid, hvor debatten mest af alt handler om klimakrise, og landbruget er udnævnt som klimasynder, kan det være svært at få øje på, hvad bæredygtighed også er. Og det er en skam.
Af Tina Bjerregaard, certificeret bæredygtighedskonsulent i Agrovi
SYNSPUNKT Hvad er op, og hvad er ned, når vi taler om klima og bæredygtighed? Der er stor forskel på at tale om det ene og det andet, for begrebet bæredygtighed indeholder meget mere end klimafokus alene.
Ja faktisk er bæredygtig så vidtfavnende et begreb, at det kan være svært at rumme og italesætte for de fleste. Samtidig oplever vi i hele verden klimaforandringer, der kalder på omgående handling. Og måske netop derfor fokuserer så mange på klimaet, når de taler om bidrag og indsatser hen mod en mere bæredygtig verden.
Hvad er bæredygtighed?
Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 defineres bæredygtighed som det, der »skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov«.
Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015.
Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.
Dermed også sagt at bæredygtighed er et altomfattende begreb, som af blandt andet FN tolkes som det vigtigste punkt på hele Verdens dagsorden. Ingen kan med andre ord se sig fri for at melde ind i kampen.
Samfundets krav om ansvar og dokumentation
Forfatter til bogen »Verdensmålene – det vigtigste punkt på dagsordnen«, Steen Hildebrandt, skriver blandt andet: Vi kan ikke blive ved med at praktisere lederskab i lande og virksomheder på de måder, som vi har gjort det på hidtil. Vi skal alle agere, lede og rapportere anderledes. Virksomheder, kommuner og lande skal til at tænke anderledes med hensyn til, hvad der skal tælles og afrapporteres og med hensyn til, hvordan regnskaber og årsrapporter skal se ud i fremtiden.
- Verdens samlede behov for fødevarer stiger, og alternativet til en landbrugsproduktion i Danmark er at sende produktionen til andre steder i verden, som i stor udstrækning ikke er lige så langt fremme med den bæredygtige udvikling, som vi er i Danmark.
Tina Bjerregaard
Det mærker vi også i landbruget, hvor krav fra samfundet, politikerne og samarbejdspartnere (for eksempel banker og andelsselskaber) trækker i netop dén retning.
Landmand fortæl hvad du gør
For dig, der er landmand, giver det god mening at huske på de mange andre parametre ud over klimaet, der er indeholdt i begrebet bæredygtighed.
Dansk landbrug er langt fremme, når det kommer til at drive landbrug på en bæredygtig måde. Og det skal du huske at fortælle videre til alle dem omkring dig, for der er mange i samfundet, der har svært ved at navigere i begreberne og adskille fup fra fakta i samfundsdebatten.
Men vi har ikke en tradition for at sætte ord på, hvad det er vi gør og hvorfor det falder os naturligt, overfor vores omverden. Det er vi nødt til at blive bedre til i landbruget.
Verdens samlede behov for fødevarer stiger, og alternativet til en landbrugsproduktion i Danmark er at sende produktionen til andre steder i verden, som i stor udstrækning ikke er lige så langt fremme med den bæredygtige udvikling, som vi er i Danmark.
Bæredygtighedsanalyse og carbon footprint
Med en såkaldt RISE bæredygtighedsanalyse kan graden af bæredygtighed dokumenteres på den enkelte landbrugsbedrift. RISE-analysen måler bæredygtigheden og hjælper landmanden med at sætte ord på, hvad det er han gør i dagligdagen på bedriften inden for 10 bæredygtighedstemaer med en lang række underliggende indikatorer.
RISE-analysen er omfattende i sig selv, men kan desuden udvides med en beregning af bedriftens carbon footprint/CO2 aftryk. Samtidig viser erfaringerne, at analyseprocessen booster den enkelte landmands indsigt og lyst til at arbejde målrettet og strategisk med bæredygtighed.
RISE-analysemetoden er anvendt på tværs af hele verden, det gør det muligt at sammenligne bedrifter og italesætte bæredygtighed ud fra en fælles forståelse. Dermed er grundlaget lagt for både dokumentation, dialog og det strategiske arbejde med bæredygtighed i bredt perspektiv.
Troværdighed – alt det mellem linjerne
Det er et faktum, at landbruget er et meget synligt erhverv og derfor let for samfundet/befolkningen og politikerne at angribe, når frustration og klimakrise råder.
Men det er også et faktum, at det rent psykologisk er svært at skælde ud, på dem der tager medansvar og anerkender, at vi sammen har et fælles mål. Dét skal vi huske i landbruget, og det skal vi udnytte i dialogen med samfundet omkring os i hverdagen.