Nyt herregårdsprojekt skal give liv til landdistrikterne

Idéen bag »Jagten på Fortiden« er at give danskerne et tilhørsforhold til herregårdene, som gennem århundreder har haft en væsentlig betydning i lokalområderne, men som i dag er gået lidt i glemmebogen.

- Herregårdene har altid haft stor betydning for det område, som de ligger i, og gennem århundreder var godserne de største arbejdspladser på landet. Herregårdene har haft indflydelse på landskabet og på de mennesker, som har boet nær de store gamle huse, og herregårdene ligger stadig i dag spredt udover landet som et fintmasket net. Med »Jagten på Fortiden« vil vi aktivere de gamle herregårdsområder, inddrage lokalbefolkningerne og give folk adgang til den kulturarv, som i mange tilfælde ligger lige foran dem, uden at de egentlig kender til den, siger Britta Andersen, der er direktør ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Jagten på Fortiden udbredes fra syv fyrtårnsherregårde fra syv forskellige regioner: Voergaard Slot (Nordjylland), Spøttrup Borg (Midtjylland), Gammel Estrup (Østjylland), Sønderskov Slot (Sydjylland), Sønderborg Slot (Sønderjylland), Skjoldemose Gods (Fyn), Reventlow-museet Pederstrup (Lolland-Falster). I hver region deltager desuden kommuner, skoler og institutioner samt en række lokale foreninger.

Skoleelever i vandrestøvlerne

Grundstenen i »Jagten på Fortiden« er en række undervisningsfilm og øvrigt undervisningsmateriale, der skal få skoleelever til at trække i vandrestøvlerne og bruge herregårdsmiljøerne som undervisningsrum. Derudover rummer projektet en række aktiviteter for både børn og voksne på og omkring de deltagende herregårde over hele landet. Alle aktiviteter bliver samlet på en ny hjemmeside.

- »Jagten på fortiden« er et nytænkende bud på, hvordan landdistrikter sammen kan styrke fortællingen om dets lokale kulturarv. Projektet vil bidrage til at styrke den kulturelle identitet og skabe nye møder i lokalsamfundet, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter projektet.

Landdistrikternes glemte kulturarv

Før i tiden var herregårdene de største arbejdspladser på landet. Der var ansat mange folk til at dyrke landbruget og skovene, som var tilknyttet godserne, mens en række tjenestefolk sørgede for herskabet, der boede indenfor i de storslåede hovedbygninger.

- Herregårdene var igennem århundreder kraftcentre på landet. Helt op i 1900-tallet udgjorde de store godser den økonomiske drivkraft i landdistrikterne, og ofte var det også fra godserne, at nye tendenser og kulturelle strømninger bredte sig til resten af samfundet. Den adelige elite, som boede på herregårdene, rejste nemlig rundt i verden og hjembragte både moderne ting og tankegods til lokalområderne, ligesom de mange håndværkere, som havde arbejde på gårdene, bragte nyt med hjem, når de havde været på valsen, forklarer Britta Andersen.

I dag ligger de store gamle bygninger stadig i landskabet og vidner om den historie, men selvom mange har forfædre, der har været ansat ved herregårdene, kender de ikke til herregårdenes historie og betydning for lokalområdet. Det skal projektet Jagten på Fortiden nu råde bod på.