VKST har oprettet en corona-jobbank

JOB Trods corona-krisen kører landbruget i Danmark ufortrødent videre for at producere fødevarer til befolkningen. Netop derfor er det også vigtigt, at der er tilstrækkelig med medarbejderne i erhvervet.

VKST vil i den forbindelse gerne hjælpe med at sikre, at arbejdskraften i landbruget forbliver så stærk som muligt, så dyrene stadig vil blive passet, hvis landmanden eller medarbejdere bliver ramt af corona og må sygemeldes.

Det østdanske rådgivningsselskab har derfor oprettet en corona-jobbank, hvor man ved at udfylde en formular kan melde sig ind, hvis man har brug for hjælp, eller hvis man kan hjælpe med arbejdskraft under corona-krisen.

VKST sørger for at formidle oplysningerne videre og matche de indkomne kandidater, og gør samtidig opmærksom på, at der her udelukkende er tale om lønnede og tidsbegrænsede stillinger.

Læs også