Den landsdækkende butikskæde, Land & Fritid, der er en del af DLG-koncernen, har seks butikker i det fynske område. LandbrugFyn har netop besøgt Land & Fritid i Frankfri, som 2. juni i år indviede en ny butik på 165 m² - godt og vel tre gange så stor som den tidligere butik. I butikken i Frankfri betjenes kunderne primært af butikschef Grethe Nørager og salgs- assistent Kristina Olsen. De fortæller, at når det gælder foder, tilskudsfoder, strøelse og andet udstyr til heste, har Land & Fritid et stort og alsidigt udvalg – til heste af alle mulige racer og typer og til både små og store hestehold. - For eksempel har vi mange forskellige slags strøelse på lager, fortæller butikschef Grethe Nørager. Lige fra træpiller, træpillesmuld, halmpiller og tørvestrøelse til diverse stråprodukter.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.