Arlas acontopris for både konventionel og økologisk mælk stiger med 1 eurocent fra september i Danmark.

Stigningen svarer til 7,5 øre/kg. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 277,5 øre og for økomælk 364,2 øre. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder bliver 284,9 øre.

- Markederne styrkes fortsat, hvilket muliggør prisstigningen på konventionel mælk. På samme måde er markedet for økologiske produkter i Centraleuropa, Danmark og Sverige præget af stærk konkurrence, mens det økologiske marked i UK er på et stabilt, stærkt niveau, lyder det fra Arla i forbindelse med prisstigningen.

Udsigten for de kommende måneder er stabil med mulighed for fortsat positiv udvikling.

Fakta

• For konventionel mælk er fedtværdien 30,89 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 43,25 kroner pr. kilo.

• For økologisk mælk fedtværdien 40,20 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 56,28 kroner pr. kilo.

• Forventet efterbetaling og rente for 2017 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 11,2 øre.

• Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,4 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder. I Danmark er der åbnet for at tegne kontrakter.

• Arlaprisen er 305,05 øre pr. kilo konventionel mælk og 384,3 øre pr. kilo økologisk mælk.

Kilde: Arla