Velactis hedder det nye middel, som nu kan bruges til brat afgoldning af malkekøer. Produktet påvirker frigivelsen af det hormon, som styrer køers produktion af mælk. Det lukker ned for produktionen af mælk. I løbet af et døgn, er der en tydelig effekt.

- Det er en helt ny virkningsmekanisme. Midlet regulerer frigivelsen af det hormon, der får køerne til at producere mælk. Giver man midlet, stopper produktionen af mælk faktisk fra den ene dag til den anden, forklarer Kaspar Krogh, der er kvægfagdyrlæge og teknisk chef hos Ceva Animal Health.

- Det giver, tilføjer han videre, nye muligheder for kvægbrugerne, som dermed kan lave en brat afgoldning af deres højtydende køer og samtidig løfte kovelfærden i besætningen.  

Bedre velfærd

Baggrunden for udviklingen af midlet har været at skabe en effektiv måde at reducere køers mælkeproduktion på, som samtidig er gavnlig for sundhed og velfærd. Ifølge producenten er det lykkedes.

- Studier viser, at Velactis kan reducere forekomsten af mælkeløb under afgoldningen med 80 procent. Det kan forebygge risikoen af nye infektioner i goldperioden med 21 procent, samt reducere koens ubehag ved afgoldningen med 86 procent, siger Kaspar Krogh.

Læs hele artiklen i LandbrugØst uge 17