Fynske producenter formår fortsat at præstere forbedringer
Ifølge kvægbrugskonsulent Rik Kool, får de fynske mælkeproducenter mere ud af køerne til færre omkostninger.
I morgen, tirsdag den 26. april, afholdes det traditionsrige kvægnøglemøde hos Centrovice, hvor sidste års resultater fra 80 mælkeproducenter præsenteres. Det er resultater, der sætter fokus på, hvordan den enkelte mælkeproducent forbedrer sig i forhold til andre på de vigtigste parametre.
På mødet præsenteres resultaterne for 2015 blandt andet af kvægkonsulent Rik Kool. Han kan efter de to fornuftige år 2013 og 2014 konkludere, at 2015 blev et år, hvor mælkeproducenterne har formået at tilpasse sig den pressede situation, i form af at få mere ud af køerne til færre omkostninger.
- Hvis alt andet end mælkeprisen havde været status quo, så skulle det gennemsnitlige dækningsbidrag være faldet med 6.500 kroner i forhold til 2014. Men nu er det »kun« faldet med 4.500 kroner, påpeger Rik Kool, der tilføjer:
- Fakta er, at mælkeproducenterne har formået at gøre sig dygtigere hele tiden og derved opretholde et dækningsbidrag med fem cifre.
Læs mere i ugens LandbrugFyn




































