Reglerne for den nye tilskudsordning er nu så tæt på at være på plads, at Naturstyrelsen mandag den 9. maj har afholdt orienteringsmøde om ordningen. Det fortæller skovrider Søren Paludan fra Paludan Skov- og Naturkonsulenter.

En af de store nyheder er, at hele tilskuddet nu udbetales efter anlæg modsat før, oplyser Søren Paludan. 

Han tilføjer, at arealet skal have været i landbrugsmæssig drift året før, der søges. Juletræsarealer og frugtplantager er undtaget, og her kan der også søges tilskud.

Arealet må ikke ligge i et område, hvor skovrejsning er uønsket, se kommuneplaner.

Alle arealer kontrolleres inden for fem år.

Prioritering
Ansøgningsrunden åbner 1. juni, og ansøgningsfrist er 1. juli.

Såfremt der kommer flere ansøgninger, end der er midler, prioriteres efter følgende kriterier:

1. Beliggenhed: Om arealet er indenfor eller udenfor Hovedvandoplande

2. Projektets retentionsevne af kvælstof (evne til at tilbageholde N)

3. Drikkevandsinteresser (om der er særlige drikkevandsinteresser)

4. Klimatilpasning (om projektet medvirker til eventuelle kommunale klimaplaner

5. Projektstørrelse. Hvis projektet har samme pointtildeling opnået fra punkt 1-4 sorteres efter projektstørrelse

Omkring retentionsevne kan man kigge på GEUS’ kvælstofs-retentionskort.

Forenkling
Søren Paludans vurdering af de nye regler er, at der er tale om en markant forenkling af ordningen, hvor hele tilskuddet udbetales straks efter anlæg.

- Det er en enorm fordel, dels likviditetsmæssigt, dels er risiko for at falde for en kontrol langt mindre, siger Søren Paludan, og tilføjer:

- At der nu kan opnås tilskud til arealer på ned til 2,0 hektar giver også helt nye muligheder, dels på egne små ejendomme, dels på større gårde hvor man måske ikke ønsker at tage for meget jord ud af driften eller ønsker en lystskov tæt ved gården.

Anbefalinger
Der er afsat 10 millioner kroner til skovrejsning i 2016, og herefter 35 millioner kroner årligt. Der kan eventuelt overføres uforbrugte midler fra landbrugspakken i ultimo 2016.

Skovstørrelsen er kun i begrænset omfang afgørende for prioriteringen af ansøgninger. Det blå Danmarkskort er ikke en målestok, mener Søren Paludan.

- Flere fejlagtige kort har cirkuleret. Man skal kigge på kort over Hovedvandoplande og CEUS’ retentionskort for at vide lidt mere om chancerne. Chancerne kan derfor være lige så gode i Jylland som på Sjælland, pointerer skovrideren.

Søg nu
Søren Paludan mener klart, at man skal søge nu, hvis man har et ønske om skov.

- Baseret på mange års erfaring med ansøgninger og anlæg vil jeg sige, at man skal tage sin chance. Blandt de nye muligheder kan være afskærmende beplantning mod motorveje, hvor 2 hektar ofte kan være nok. 50 meter skov tager megen lyd. 

- Derudover kan eksempelvis en udtjent juletræsplantage konverteres til spændende skov, med tilskud. Eller det kan være lystskov ved gården, bedre jagt eller bare den skov, man altid har drømt om, lyder det fra Søren Paludan.

Bekendtgørelsen med de nye regler ventes vedtaget ultimo maj.


De nye regler for skovrejsning: 

A Anlæg i hoved-vandoplande med indsatsbehov for N

Plantning løvskov:  32.000 kr./ha - Arealtilskud uden bagkant

Såning: Løvskov 12.000 kr./ha - Arealtilskud uden bagkant

Hegning: 15 kr./m

B Anlæg uden for hoved-vandoplande med indsatsbehov for N

Plantning løvskov: 24.000 kr./ha - Arealtilskud 5 år

Såning: Løvskov 12.000 kr./ha - Arealtilskud 5år

Hegning: 15 kr./m

• Arealkrav minimum 2,0 hektar sammenhængende plantning
• Der skal anvendes godkendte arter
• Plantetal 4.000 planter/ha
• Ingen brug af pesticider