Mange tons græs og hø skal skårlægges, snittes og presses i baller i det syd- og vestjyske. Og det er præcis inden for det, at det vestjyske firma Skoven Agro tilbyder sin ekspertise.

Bag firmaet står 21-årige Jacob Skoven, der på bare to år har opbygget en solid agro-virksomhed, og som til høstsæsonen i år har udvidet og forbedret sit maskinprogram til endnu flere specialopgaver indenfor skårlægning, snitning og ballepresning/pakning.

Blandt andet har han indkøbt en New Holland D1210 ballepresser med snitter til 90 x 120 baller og en ny indpakker.

- Jeg har købt den, da jeg fik flere forespørgsler fra kunder omkring den type baller. Jeg skal kunne presse mere, så for at få flere opgaver, har det været nødvendigt, forklarer Jakob, omkring investeringen i New Holland-presseren.

Han oplever også stigende efterspørgsel efter mini-/kvadrant-baller, og her er maskinparken også blevet justeret ind, ligesom der til i år er blevet indkøbt en ny bigballe-presser.

De nye maskinkøb har desuden gjort, at Jakob har samlet hele virksomheden i en lejet maskinhal på en gård ved Tarm, hvor han også har indrettet værksted.

Læs hele artiklen i LandbrugSyd på vores hjemmeside.