- Jeg hader det, siger Jens Møller Nielsen helt uden filter. For offentligheden skal det dog lyde mere gradbøjet ala; Jens Møller Nielsen er ikke så begejstret for at være i fokus.

Landbojuntaen siger samstemmende, at Jens Møller never ever stiller sig frivilligt frem i forreste række. For intet glæder Jens Møller mere end at sole sig i fælles succeser, og ved det årlige fællesfoto af bestyrelsen må han ligefrem lokkes ind fra siden.

Han ser det som sin fornemmeste opgave som leder at bygge andre op. Folk, der vil tage ansvar, får det, og det føles helt rigtigt, når deres arbejde lykkes.

Faktisk er ”vi, os og vores” de mest anvendte ord i Jens Møllers mund, og de mål han har nået gennem 16 år er ikke hans, men vores. 

Det oprindelige direktørkontor på Vestjysk Landboforening er på cirka 60 prangende kvadratmeter med tunge udskårne døre, forgyldte håndtag, lyddæmpende loftplader, skulderhøje træpaneler og tilstødende privat badeværelse i lyseblå japanske fliser. 

For "Ørneborgen" er opført af landbruget i en tid, hvor gedigne materialer, dyrt design og solidt håndværk stadig fulgtes ad. I skærende kontrast til erhvervets aktuelle situation oser den imposante Kreditforeningsbygning i Ringkøbing i det hele taget langt ud på landet af hård jysk valuta.

Selv har topbossen i alle år haft et mere beskedent kontor i det aflange svært møblerbare hummer lige ovenfor trappen, der oprindeligt var Nykreditdirektørens mødelokale.

Et neutralt hævesænke bord, en nærmest skrabet kontorstol og et rundt møde-møblement arvet fra Nykredit designet af Rud Thygesen og Johnny Sørensen står klemt op i radiatoren.  

- Jeg har da min egen altan. Jeg kan springe ud, hvis de er efter mig, eller gå på altanen og råbe; Kammerater….

- Man kan nu også godt tænke store tanker i små rum, leer direktøren og slår tonen an for sin tørre humor. 

Jens Møller Nielsen er rundet af landbruget. Søn af Betty og Niels Møller Nielsen. Opvokset på en for tiden typisk kvæggård; Øster Kragdrup på ca. 70 hektar med engdrag lige midt i Vendsyssel med 30 km til alting.


Ånden i hjemmet er fri. Jens’ far er ellers opvokset i et missionsk afholdshjem, hvor farfar sad i sogneråd, og farmor kom fra en stor gård omkring Hjørring.

Modsat var Jens’ mors forældre daglejerfolk, der flyttede rundt, og bedstefar kunne godt li’ snaps og give klaps.

Men Jens og hans brødre har aldrig fået bebrejdende ord. Hverken når deres far bekymret ledte efter dem om natten, eller hentede dem fra fester.  

Jens Møller er den midterste ud af tre brødre. Hans fire år ældre bror Peter har solgt sit rengøringsfirma og er gået på pension. Den to år yngre bror Ole blev landmand og fik fødehjemmet.

- Som jeg plejer at sige; den bror der ikke rigtig bliver til noget, han får hjemmet… Jens Møller gnækker vel vidende, at påstanden er et udslag af jysk lune.

Sådan er humoren i Vendsyssel. At den vestjyske kultur og humor faktisk også meget ligner, skyldes uomtvisteligt, at den er annekteret nordfra, mener han.

For vendelboer synes bedst om sig selv, og folk omkring Jens Møller angiver, at han er meget stolt af sit ophav. 

- Stolt?! Næhh, det er såmænd ikke noget, jeg sådan går og praler af, retter Jens Møller. 

- Jeg er såmænd kun taknemmelig… og så klukker han igen. Ordene er hentet direkte fra den knastørre musiker Niels Hausgaard, som underforstået også selv er vendelbo. 

- Som vendelbo er vi ikke mere særlige end fx bornholmerne, som også har deres eget sprog og eget flag, tilføjer Jens Møller og cementerer begrebet vestjysk underdrivelse.

Jens Møller Nielsen begynder på Handelsskole i Frederikshavn og arbejder om lørdagen på en maskinstation.  Til trods for ønsket om militærtjeneste ender han med en loppetjans ved Nordjyske CF kolonne i Thisted en sommermåned i 1978. De er 65. Heraf fem jyder. Pulsen er tårnhøj, når de bøller rundt med sjællænderne.

- Vi solede os lidt i de-der københavnere. De var så smarte og duftede helt anderledes, for de hældte eau de toilette direkte ud over brystkassen, mindes Jens Møller. 

Mor Betty synes, at Jens skal videre, så han går i lære hos PH trælast i Bindslev. I 1980 efter endt læretid er han på vej til en kæreste i København. Men på Storebæltsfærgen drikker han kaffe med Kirsten, som er sød og smuk og som skal være hans kone. 

Så Jens Møller får job som assistent i økonomisk forvaltning hos Hjørring Kommune, og Kirsten flytter ind hos Jens. Senere køber de en nedlagt landejendom ved Klosterskoven i Tårs, hvor Kirsten holder får, de bliver gift og får sønnen Jakob. Sådan er det med Jens Møller. Der skal være orden i papirerne. 

Jens bliver hentet over i Socialforvaltningen til opgaven med at få mere ud af de samme penge. Han uddanner sig i økonomisk styring og organisation og bliver souschef i Skoleforvaltningen. Her giver han folk lov til selv at bestemme og til at styre egne økonomiske rammer. 

Kirsten er uddannet beskæftigelsesvejleder og begge arbejder nu i Hjørring, så landstedet bliver skiftet ud med Nørre Rubjerg gamle skole mellem Løkken og Lønstrup.  

Samtidig med at de toprenoverer skolen, skriver Jens forvaltningsopgave på svigerfars gamle røde IBM skrivemaskine med kuglehoved, og de får deres næste barn; Andreas. 

Året er 1990 og Jens’ forældre kommer til eftermiddagskaffe. Jens har læst, at Landbogården i Hjørring søger ny chef. Det er en af de største landboforeninger i landet med over 100 ansatte.

- Jeg siger til min far, at det kunne være et spændende job at søge, og han smiler skævt og si’r; jaaah... Jeg tænkte bare, at han ikke skal grine af mig.  Men Jens Møller er nu også træt af de lange beslutningsgange i det offentlige, for han fortrækker kort afstand fra ide til handling. Jens er impulsiv og temperamentsfuld, selvom alderen runder én af, som han selv siger.

Langsommelighed og manipulation irriterer ham, og især hvis folk ikke tænker selv.

- Jeg kan være for hurtig i replikken, hvor jeg måske burde tænke mig om. Men temperament er også en kvalitet, der giver et menneske farve og holdninger, fastslår han. 

Ved ansættelsen hævder Jens sig ved, dels sit flydende vendelbomål, dels ved friskt at fortælle, hvorfor det nu er, at lillebror har fået gården.

Der bliver noget stille, indtil formand Ole Fuglsang, der selv har arvet sin store slægtsgård ved Løkken, hiver luft ind. Med fedtmulelange stød bryder han ud i en hjertelig latter, og Jens Møller er ansat. 

I 1999 fusionerer de fem landboforeninger i det nordjyske til det, der i dag er LandboNord. Samme sommer søger Vestjysk Landboforening ny direktør ovenpå en lignende fusion mellem landboforeninger i Ringkøbing, Skjern og Videbæk. 

Jens Møller stopper fredag i Hjørring og begynder mandag i Ringkøbing. I halvandet år er han ugens gæst hjemme i Nørre Rubjerg. Skiftet oplever han som at skrive sit navn i toppen af et stykke blank papir.  - Du bestemmer selv, hvad der skal stå og bliver bedømt på dine handlinger. Det kan jeg li’. 

Kirsten får flyttet sit studie til social- og sundhedsassistent til Herning, og familien flytter omsider sammen i et komfortabelt parcelhus i Ringkøbing, hvor de stadig bor.

I starten af nullerne går alt bare stærkt i det nye chefjob. Fusionen af Vestjysk Landboforening får først rigtig fysisk effekt, da landbruget i 2005 køber Ørneborgen tilbage fra Nykredit for 12,5 millioner kroner.

Medarbejdere skal flyttes sammen, centerbygningerne skal sælges, og om natten selvantænder hjernen som en dieselmotor på benzin. Hver morgen er blokken ved siden af sengen fuld af huskenoter. 

Fredag den 22. maj bliver en skæbnedag. Den begynder med en jobsamtale i Videbæk med en ny medarbejder. Jens har så meget uro i kroppen, at han ikke kan sidde ned. Han tager videre til reception i Ringkøbing for en ny chef, før han og Kirsten skal i sommerhus syd for Skagen med nogle gode venner.  

- Jeg beder min ven om køre, for jeg har det ikke så godt. Jens halvsover i bilen. De holder ind på Vejlerne for at spise madpakker. Jens får sig en pibe tobak, men den smager ham ikke, og han tænker, at en influenza er på vej.

Nord for Løkken får Jens så ondt i brystkassen, at han ikke kan få luft. Han stiger ud af bilen, det småregner, bemærker han, så lukker en blodprop for ilttilførslen. Jens besvimer bag ved bilen, og ret efter holder hjertet op med at slå. Her kunne et liv været sluttet, som 49-årige på en landevej i Vendsyssel.

Mirakuløst går hjertet atter i gang, men på sygehuset får Jens endnu én blodprop i hjertet. Da en tredje er undervejs bliver han hasteopereret og får indlagt en stent; en slags ballonudvidelse. 

Et øjeblik bliver Jens Møller berørt. Ikke over sig selv, men ved at fortælle, hvor ked af det Peter, hans storebror var, da han sad der på sengekanten.

- Det mest trælse er det-der grådlabile der, Jens Møller kæmper et øjeblik for at genvinde fatningen. Han retter på de sorte briller, dansk design fremstillet på en 3D printer, en blivende brille, som han kalder det.  Jens Møller er såmænd ikke så utilpas over at vise følelser, som han er over, at han ikke længere styrer, hvornår han viser dem. 

Bortset fra år 2006, der bød på et svedent underskud på knapt 1,4 millioner kroner, har Jens Møller i samtlige 16 år præsteret et positivt resultat på alle årlige generalforsamlinger i foreningen.

- Næhh. VI har præsteret, korrigerer han straks og tjekker tallene på computeren.

- Allerede i 2007 vender vi det til overskud på knapt 300.000 kroner. 

Alligevel har Jens Møller cirka hvert syvende år været forsøgt afsat fra bestallingen som chef.

En situation han ikke synes er ønskelig, men heller ikke ligefrem uventet.

- Når du sælger det, folk har mellem ørerne, skal de ledes på en anden måde end en virksomhed, der sælger produkter fra et samlebånd.

- Der bliver stillet spørgsmål til alt, og der er en mening om alt. Nogle gange kan måden at reagere på være at kræve chefen afsat, siger Jens Møller og trækker på skuldrene. 

Imidlertid er der god plads under Jens Møllers vinger. Han bærer aldrig nag, og i 16 år har han siddet for bordenden i en organisation, der fejrer den ene medalje-jubilar efter den anden. Folk går hellere på deltid, end de går af. Der er endda eksempel på, at én er gået op i tid igen.

- Har folk det sjovt, så har de det godt. Glade folk smitter, og lige nu er det en forfærdelig tid for vores landmænd. Derfor er der ekstra stort behov for at fylde på de psykiske ressourcer, pointerer Jens Møller Nielsen.  

- Ind imellem kan jeg blive forskrækket over, om jeg mon lever for sorgløst. Men livet har været heldigt ved mig, pointerer Jens Møller.
Selv tager han gerne chancer, men lytter altid til dét, han kalder en god mavefornemmelse.

- Det instinkt har bragt gode, dygtige folk, der kan noget, omkring mig hele livet, siger han og fremhæver atter hellere andres resultater end sine egne. 

I fritiden er Jens Møller en ivrig jæger. En interesse han deler med sin yngre bror Ole. I over 30 år er de to mødtes til andejagt og bukkejagt i Vendsyssel på de ukrænkelige jagtdatoer i september, oktober og maj. Passionen deler han nu også med sin egen søn Jakob.

Sidste år i maj blev det i øvrigt til en ulige seksender om morgenen, og oveni en lille gaffelbuk om aftenen. I år lod han en buk gå. Den var for lille, påstår Jens Møller, hvilket kan betyde, at han enten faldt i søvn i solen eller fik den i øjnene.  

Jens Møller har siden sin start i det vestjyske siddet med i Ringkjøbing Landbobanks repræsentantskab og er nu i bestyrelsen. Han er også i bestyrelsen for Vestjysk Lederforum, som han selv var med til at bygge op og i Arbejdskraft- og kompetencepanelet i Erhvervsrådet, foruden Videnudvalget for Ringkøbing-Skjern Kommune, bestyrelsen for SvineRådgivningen og bestyrelsen for Byggeri & Teknik. 

Men den fine portefølje sker i dag helst i casual kinaskjorte uden slips. Det snærer, så det gider han ikke mere. End ikke til generalforsamling i banken.   

- Jeg forsøger hele tiden at være med til at inddrage landbruget på en eller anden facon. Ikke af pligt, men fordi det bliver ens krop og sjæl efter så mange år, siger Jens Møller Nielsen, som er helt cool med the big sixty. 

- Man begynder da at kunne se enden et eller andet sted, men får jeg lov, så bliver jeg meget gerne ved, fastslår fødselaren. 

Vestjysk Landboforening er i anledning af dir. Jens Møller Nielsens 60 års fødselsdag vært ved en uformel reception torsdag den 25. august 2016 kl. 13:30.