Landmænd er havnet i problemfyldt dige-klemme

Gamle diger, der ikke har noget formål, eller som endda i mange tilfælde helt er forsvundet og pløjet væk for årtier tilbage. Nu har indtil videre flere hundrede landmænd fået besked på at genetablere de gamle diger, enten at kulturhistoriske, landskabsmæssige eller naturmæssige årsager.

Det hele som en konsekvens af en opfordring til kommunerne i starten af juni fra Kulturminister Bertel Harder og Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, om at foretage en konkret udpegning af de beskyttelsesværdige diger.

Hos LandboSyd i Aabenraa mener man imidlertid, at den nye opfordring bør ledsages af en lempelse af Kulturministeriets og kommunernes dispensationspraksis i forhold til de gamle diger, da det har vist sig, at mange landmænd er kommet i klemme med uheldige opdelinger af marker af diger, som i flere tilfælde ikke har vist sig at være beskyttelsesværdige, men til gengæld har forringet markernes anvendelse for de pågældende landmænd.  

Uforståelig praksis

Én af de landmænd, der har mærket den nye praksis på egen krop – eller rettere – egen mark, er Claus Wildenschild ved Aabenraa, der oplevede at et museum først erklærede et gammelt dige på en af hans marker for beskyttelsesværdigt, for senere at ændre beslutningen ikke beskyttelsesværdigt. Men Naturklagenævnet stod fast, og ville efterfølgende ændre sin beslutning om udpegningen af diget som beskyttelsesværdigt.

-  Helt uforståeligt og uacceptabelt. Naturklagenævnet fastholder sin beslutning, til trods for at det ikke er et bevaringsværdigt dige, lyder det fra Claus Wildenschild, der oplyser, at han indtil videre har brugt mellem 80.000 og 100.000 kroner på sagen, som han har valgt at føre mod myndighederne. For han har ikke tænkt sig at opgive sin kamp om diget frivilligt.

Sammen med andre berørte landmænd er nu også LandboSyd i Aabenraa gået ind i sagen, hvor man indtil videre har kendskab til 13 berørte landmænd, der skal genoprette gamle diger. På landsplan vurderes antallet indtil videre at være omkring et tusind landmænd.

I Aabenraa Kommune er det især de kulturhistoriske forhold, der været dominerende i de 13 dige-sager, og hos LandboSyd oplever miljørådgiver Britt Bjerre Paulsen også, at museet er ret aktivt omkring de gamle diger, der for manges vedkommende slet ikke kan spottes med det blotte øje, men i stedet udpeges og lokaliseres via luftfotos.

Læs hele artiklen i næste uges LandbrugØst, som du kan finde på hjemmesiden allerede fredag.