Ny leder af LandboUngdom & 4H-sekretariat
Hans Jørgen Hvitved, 59 år, tiltræder 24. oktober som ny sekretariatschef for ungdomsorganisationerne LandboUngdom & 4H, der har hovedkvarter i Agro Food Park i Skejby.
Hanne Molbo Damm, der nu er sekretariatschef for Seges, som sekretariatschef for ungdomsorganisationerne.
Hans Jørgen Hvitved er oprindeligt uddannet cand. mag. i historie. Han kommer til LandboUngdom og 4H med en alsidig erhvervskarriere bag sig, og har blandt stor erfaring med ledelse, kommunikation og projektstyring.
Den nye sekretariatschef har senest været ansat som HR-konsulent i SEGES. Før det var Hans Jørgen Hvitved i 13 år frem til 2015 leder af Ebeltoft Daghøjskole. Tidligere har han blandt andet ejet og drevet virksomheder inden for konsulent- og kommunikationsbranchen.
Siden 1997 har Hans Jørgen Hvitved været formand for DGI i Østjylland og har således lang erfaring med ledelse af frivillige.
Den nye sekretariatschef glæder sig til den nye udfordring:
- Jeg har meget stor respekt for arbejdet i de to foreninger, så det er et drømmejob for mig at få lov at lede arbejdet i sekretariatet. Det frivillige foreningsarbejde, som LandboUngdom og 4H er baseret på ligger mig meget på sinde, og jeg ser frem til at være med til at videreudvikle foreningerne til gavn for medlemmerne, siger Hans Jørgen Hvitved



































