Sprøjt med mangan og anden mikronæring i efteråret

Mangan er livsnødvendigt for planterne, og mangel på mangan koster omsåning eller udbyttenedgang, hvis det ikke afhjælpes i tide. På trods af store mængder mangan i jorden har planterne svært ved at få fat i det. Manganmangel fremmes desuden på jorder med stigende reaktionstal, stigende humusindhold og ved faldende ler-indhold.

- Afgrøderne har forskellige følsomheder overfor manganmangel, og i vinterafgrøderne er vinterbyg den mest følsomme efterfulgt af vinterhvede, vinterrug og raps, forklarer Lars Olsen, der er salg- og produktkonsulent i BioNutria.

Han tilføjer, at mangan indgår i 45 forskellige enzymprocessor og ved mangel dannes der mindre klorofyl, cellevægsdannelsen reduceres og planten bliver mere modtagelig overfor svampesygdomme, eksempelvis goldfodsyge, da rodudviklingen også hæmmes ved manganmangel.

- Det vil specielt være i 2. års hvedemarker samt i regnfulde og varme efterår. Ved manganmangel bliver planten tillige lettere stresset ved kulde eller høj lysindstråling, oplyser Lars Olsen. 

Flere sprøjtninger

- Nogle vil, fortsætter han, måske mene, at deres marker ikke lider af manganmangel, og der derfor ikke er behov for ekstra tilførsel. Det er dog yderst sjældent, at en mark er 100 procent homogen, og der ikke optræder pletter med lidt lettere jord eller højt reaktionstal eller humusindhold.

- Sprøjtning med mangan er derfor en billig forsikring til at hæve det samlede udbytte på marken. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at når manganmangel kan ses med det blotte øje, så er der allerede udbyttetab.

Mangan flytter sig ikke ret let rundt i planten. Derfor nytter det ikke at udsprøjte en stor mængde én gang men i stedet dosere en mindre mængde flere gange i løbet af efteråret. I tidligt såede marker, som udvikler sig kraftigt, kan to-tre sprøjtninger være nødvendigt og endda flere, hvis det er på let jord.

Læs hele artiklen i denne uges LandbrugØst og i netavisen på http://landbrugøst.landbrugnet.dk