Landbrugsskolen Sjælland i Høng skiftede for nylig forstander, og det blev markeret med en reception for både den afgående forstander, Karl-Åge Hornshøj, og afløseren Henrik Lysemose Jensen.
Ud over eleverne på den vestsjællandske landbrugsskole var omkring 150 eksterne gæster mødt op for at sige farvel til Karl-Åge Hornshøj Poulsen og hilse på Henrik Lysemose Jensen.
55-årige Karl-Åge Hornshøj Poulsen, der har søgt nye udfordringer hos Gefion, stoppede efter knap 18 år på posten, og der var på receptionen mange fine afskedstaler til den afgående forstander.
Der blev samtidig fremsat forventninger til Henrik Lysemose Jensen, der er 38 år og siden 2009 har været idræts- og planteavlslærer på landbrugsskolen mellem Slagelse og Kalundborg.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.