Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at det er muligt som leasingtager at få skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde sin indkomst. Det betyder, at man kan få fradrag for de løbende leasingydelser, der angår leasing af erhvervsaktiver såsom driftsmidler.

Det er dog centralt for bl.a. fradragsretten, at Skat rent faktisk anerkender, at der er tale om en leasingaftale - hvorved ejendomsretten forbliver hos leasinggiver - og ikke f.eks. en købsaftale eller et lånefinansieret køb, hvor leasingtager reelt køber aktivet på kredit og ejendomsretten overgår.

En upræcis formulering af, hvem der er pligtig til at købe leasingaktivet til en på forhånd aftalt pris ved leasingperiodens udløb, er afgørende for Skats vurdering.

Skats vurdering fortages ofte på baggrund af helt konkrete forhold, men det undersøges generelt, hvem der er aktivets reelle ejer, og om aftalen kan være indgået blot for at maskere en salgs- eller pantsætningsaftale. Denne vurdering foretages med udgangspunkt i og ved en gennemgang af leasingaftalens indhold.  

Landmand var reelt ejer

I en ældre sag, som dog stadigt er meget sigende, blev en landmand dømt som værende den reelle ejer af sine leasede driftsmidler og havde herefter ikke ret til skattemæssigt fradrag for de løbende leasingydelser.

Det afgørende var, at den mellem leasinggiver og leasingtager, landmanden, indgåede leasingaftale indeholdt en klausul om, at landmanden efter 9 år mod at betale 10 procent af kostprisen kunne blive ejer af driftsmidlerne – endvidere selv hvis han ikke ønskede at anvende købsoptionen, skulle der betales 10 procent af kostprisen til leasinggiver.

Skat fandt, at leasingaftalen som følge af dennes indhold skattemæssigt var at betragte som en købsaftale. Dette da der ikke var noget incitament til ikke at anvende købsoptionen, at der reelt var tale om en købsforpligtelse, og da det måtte være hensigten med aftales konstruktion, at leasingtager på sigt skulle overtage driftsmidlerne.   

Flere elementer i vurderingen

Andre mere åbenbare forhold, der indgår i Skats vurdering, kan f.eks. være, om leasingaftalen giver leasingtager mulighed for at pantsætte aktiverne, eller hvis en købsoption afviger i betydelig grad fra markedsprisen på aktiverne.

En leasingaftale, hvor der i aftalevilkårene er anført, at aktiverne kan købes til markedsprisen, vil i udgangspunktet ikke blive tilsidesat, medmindre der foreligger andre momenter, der indikerer, at hensigten hermed har været at maskere en købsaftale eller et lånefinanseringsforhold, hvor leasingtager reelt blive ejer af aktiverne.  

Kan være et godt alternativ

Leasing kan for nogle være et rigtig godt alternativ til at skaffe nødvendige driftsmidler til bedriften, og der findes i dag mange leasingformer og et utal af dygtige selskaber, der har specialiseret sig i, at finde og tilbyde den helt rette løsning for hver enkelt.

Jeg vil dog opfordre til, at man forinden indgåelse af en leasingaftale i dialog med egen rådgiver får foretaget en juridisk screening af kontrakten for at sikre, at aftalen ikke indeholder nogle uheldige formuleringen eller aftalevilkår, der senere vil kunne give nogle utilsigtede skattemæssige konsekvenser.