Står høsten 2025 mål med din indsats?
I øjeblikket er vi ved at lægge sidste hånd på Agillix Agri Farm Day 2025 i Klarup. I år bliver dagen mere omfattende end nogensinde før, og vi stiller blandt andet spørgsmålet, om høsten 2025 kommer til at stå mål med din indsats.

Af teamleder i Agillix Planter, Poul Madsen
I Agillix oplever vi, at vores kunder er blevet mere professionelle, end vi har set tidligere. Det betyder, at de i højere grad er interesseret i, hvordan de kan forbedre økonomien i marken. Nogle planteavlere vil måske mene, at de altid tænker økonomi ind i deres drift, men den opfattelse vil jeg gerne udfordre. For hvis du altid satser på det, du kender og ved virker, så går du sandsynligvis også glip af et stort potentiale.
Fremtidens landbrug kræver nye løsninger
I øjeblikket oplever landbruget den største arealomlægning af landbrugsjord i Danmarks nyere historie som følge af den grønne trepartsaftale. Formålet er at reducere klimaaftrykket, forbedre miljøet og skabe mere plads til natur. Samtidig skal der nu fokuseres endnu mere på at dyrke og producere fødevarer på den robuste landbrugsjord. Det stiller i høj grad krav til dine valg i marken.
Når du som planteavler investerer i gødning, kemi og såsæd, så skal outputtet også være i orden. Der er ikke økonomi til discount-planteavl. Den slags planteavl, hvor man ikke er sikker på, om man lykkes med afgrøden.
Når vi arrangerer Agri Farm Day, en eftermiddag og aften spækket med inspiration, rundvisninger, konkurrencer og ekspertråd, er et af vores mål at udfordre opfattelsen af et traditionelt landbrug, hvor ploven spiller en central rolle.
På dagen den 3. juni demonstrerer vi blandt andet, hvordan du kan etablere en afgrøde med en specialudviklet såmaskine, så du ikke behøver at pløje. Metoden er både bedre og billigere end den traditionelle, men det kræver, at du bevarer fokus – for i dag er det vigtigere end nogensinde før, at du som planteavler får succes med de afgrøder, du etablerer.
Output skal være i orden
Det ser vi blandt andet med en højværdiafgrøde som stivelseskartoflen. Her er det rigtig vigtigt, at du får noget for din investering i form af et output, der er i orden. Derfor har vi selvfølgelig etableret en parcel med kartofler, hvor vores eksperter vil fortælle mere om, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for at lykkes.
Tilbage til udgangspunktet. Kommer høsten 2025 til at stå mål med din indsats? Kunne du have gjort noget anderledes, hvis du havde den viden, du har i dag? Er »det sikre valg« nu også så sikkert, som du går og tror?
Kom med, bliv udfordret og gør det samme, som mange af dine kollegaer. Sæt kryds i kalenderen den 3. juni og mød mig, mine kollegaer og en række eksperter inden for kemi, maskiner, planteforædlere og gødningsproducenter. Her sørger vi for, at du bliver inspireret – uanset om du er til præcisionsjordbrug, proteinafgrøder som hestebønner og raps eller noget helt tredje. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.