2016 blev et år hvor både kvægbruget og svinebruget oplevede fremgang både blandt konventionelle – og hos mælkeproducenterne, især blandt de økologiske af slagsen. Men samtidig dækker fremgangen også over stor spredning.

For mens ét er gennemsnit, så ser tallene straks mere forskellige ud, når der dykkes ned i dem. Og det var hvad LMO, LandboNord og LandboSyd gjorde fornylig hos LMO i LandbrugetsHus i Horsens, hvor 180 havde tilmeldt sig mødet, der tillige blev transmitteret direkte via videolink til et mindre antal mødedeltagere på Samsø.

-  Der er halvanden million kroner i forskel på de bedste og de dårligste kvægbedrifter, konstaterede virksomhedsrådgiver, Rasmus Riber Rasmusen, der til gengæld noterer sig, at mange mælkeproducenter er gået fra minus til plus på bundlinjen.

Og især hos de konventionelle mælkeproducenter, at der stadig er et stykke vej til positiv udvikling over en bred kam. På gældssiden er gælden i gennemsnit øget med omkring 600.000 kroner, mens egenkapitalen er faldet med i gennemsnit 300.000 kroner. Hos økologerne har den massive fremgang betydet at de i gennemsnit har kunnet øge egenkapitalen med 400.000 kroner.

Fra 2015 til 2016 er det lykkedes mælkeproducenterne at skære i gennemsnit yderligere seks øre af fremstillingsprisen fra 2,47 kr./kg EKM til 2,41 kroner. I den bedste fjerdel har prisen i samme periode udviklet sig fra 2,17 kroner til 2,14 kroner – altså en forbedring på tre øre hér.

Rasmus Riber Rasmussen opfordrer til fortsat fokus på fremstillingsprisen, der skal holdes op mod afregningsprisen på 2,59 kr./kg EKM i 2017.

- I har endnu engang formået at reducere fremstillingsprisen, og det er rigtigt flot. Men et fokus på udgifter gør det ikke alene – vi ser, at det er toplinjen, der gør forskellen på bundlinjen. Hvis bundlinjen skal blive god, skal det opnås på dækningsbidraget, fortalte Rasmus Riber Rasmussen tilhørerne og nævnte, at forventningen til mælkeprisen i 2017 er, at den vil ligge ca. 50 øre højere pr. kg. mælk end det realiserede i 2016. Bare fordi afregningsprisen er blevet bedre, må I ikke sætte jer ned og slappe af. Der skal hele tiden være fokus på, hvad der giver afkast, sagde Rasmus Riber Rasmussen.

Svineproducenterne har i efterhånden en del år i den grad lidt under dårlig indtjening. Men udviklingen ser nu for alvor ud til at være ved at vende.  Ikke mindst hjulpet på vej af bedre afregningspriser, og især faldende foderomkostninger.

- 2017-prognosen spår året til at blive det bedste år i 15 år, men I ved jo også godt, hvordan det nogle gange går med prognoser, lød den friske indgang fra chefkonsulent Torben Wiborg, der brugte prognosen på 9,68 kr./kg som udgangspunkt, og hvor han tror prisen kan komme op omkring 10 kr./kg.

- Det sker efter perioden fra 2015 – 2016 hvor svineproducenterne virkelig fik én over nakken. I slutningen af 2016 gik prisen så op, og især de, der sælger smågrise er kommet rigtig godt afsted, konstaterede Torben Wiborg.

Han noterede sig, at det har betydet en stigning i dækningsbidraget inden for syv kg grise på op mod to millioner kroner – fra et gennemsnitligt minus på små 250.000 kroner til et plus på 1,6 millioner kroner. De tilsvarende tal for 30 kg grise er fra et minus på godt 675.000 kroner til et plus på 1,9 millioner kroner.

Torben Wiborg understregede dog samtidig, at de stærkt forbedrede dækningsbidrag især skyldes billigere foder. Og det betyder virkelig noget for fremstillingsprisen for svin. Fremstillingsprisen for svin pr. kg er beregnet til at være 11,32 kr./kg. Gennemsnittet i regnskaberne viser 10,97 kr./kg, hvor de 25 procent bedste bedrifter i gennemsnit ligger nede på en fremstillingspris på 10,29 kr./kg.

Også som svineproducent er det vigtigt at fokusere på fremstillingsprisen, lød det fra chefkonsulent Torben Wiborg.

- Vi går rigtigt meget op i fremstillingsprisen, og når vi ser på tallene for 2016, så ser vi en enorm stor forskel på at være smågriseproducent eller slagtesvineproducent. Det er slagtesvineproducenterne, der med en højere pris for smågrisene har måttet bøde for soholdernes fremgang, fortalte han som en af de mindre gode nyheder.

Markdriften i 2016 blev svigtet af et lunefuldt vejr, som resulterede i et manglende udbytte og dermed faldende indtægter. 2017 ser, indtil videre, ud til at blive et fint år.

-  Men der er fortsat udfordringer. Rådet herfra skal lyde: Find de steder, hvor du kan optimere, lød det fra Torben Wiborg.

Cheføkonom Hans Fink supplerede med nyt fra råvaremarkederne.

-  Her i 2017 er der udsigt til en god avl, og det presser rapsprisen på den nye høst. Husk at få dækket indkøbssiden af, så du er klar, når prisen er rigtig, sagde han.

Foruden i Horsens har de tre rådgivningsselskaber holdt lignende events flere andre steder i Jylland i både LandboNord og LandboSyd-regi. I alt har cirka 420 landmænd deltaget i årets økonomikonferencer.