Landmand får sin bedrift ”vendt på hovedet”

Snart bliver landmand Klaus Nielsens normale hverdag sat på standby for en stund, når hundredvis af besøgende gennemgår hans bedrift fra ende til anden

Normalt går dagene sin vante gang for kæresteparret Klaus Nielsen og Henriette Gravelund fra Brædstrup. I 2015 overtog de gården efter Klaus Nielsens forældre, og siden har de haft ansvaret for en bedrift med 380 malkekøer. Snart bliver alt dog vendt på hovedet, når der om kort tid kommer op mod 200 besøgende til bedriftsbesøg: 

-  Det er ret grænseoverskridende. De går jo rundt over det hele. I vores have og i staldene. Overalt. Så man åbner virkelig sit hjem op for fremmede. Det er klart, alt bliver jo gået igennem. Det giver i hvert fald anledningen til en god omgang rengøring, griner Klaus Nielsen, der er vært ved det første af to bedriftsbesøg.

Det er LMO Rådgivning der står bag de to bedriftsbesøg som holdes den 31. maj og den 1. juni. Det første bedriftsbesøg holdes hos Klaus Nielsen i Brædstrup og det næste hos landmand Søren Andersen på Baunehøjgaard på Gl. Røddingvej i Tjele.  Begge besøg forventes samlet at tiltrække op mod 400-500 besøgende.

Sidste gang Klaus Nielsen lagde gård til et af LMO’s bedriftbesøg var i 2012, hvor der kom 150 besøgende. I år tøvede han da heller ikke med at sige ja til at være med til arrangementet endnu engang:

- Jeg får jo også rigtig meget ud af det. LMO byder jo ind med rigtig mange kompentencer på flere områder af min bedrift. Lige fra stykomkostningerne i markbuget til energiudnyttelsen af foderrationen. Det betyder, at man får kigget alt efter i sømmene og får indspark og gode råd til, hvor man kan gøre noget anderledes. Det gør jo, at man virkelig får skærpet indsatsen i bedriften, siger Klaus Nielsen.

I år byder bedriftsbesøget desuden på en konkurrence for Klaus Nielsens vedkommende. Sammen med fire andre mælkeproducenter i en rådgivermatch på fremstillingsprisen på mælk og grovfoder. 

LMO er på første etape 2015/16 kommet i den gule førertrøje og vi er godt i gang med anden etape. Se mere om bedriftsbesøget på www.lmo.dk og facebook.

Læs også