Investeringer i GPS-systemer kræver fremsynethed
De gule GPS-hatte ses på flere og flere John Deere-traktorer på de danske markeder. Teknologien er i dag allerede langt fremme, men alligevel påpeger Semler Agro, at det kræver omtanke, når man investerer i GPS-systemer for at blive fremtidssikret rigtigt.
Det bliver i stigende grad mere almindeligt at se traktorer i landskabet med en GPS-hat monteret på toppen. For teknologien er i dag så god, at den giver store gevinster for landbruget. Derfor mærker de også hos Semler Agro, der er Danmarks største maskinforhandler, at der er stor interessere for at montere udstyret på både de John Deere-traktorer, de sælger, men også på traktorer af andre mærker. Og med et erklæret mål om at være førende inden for den teknologiske udvikling i landbrugssektoren har de nogle gode råd til landmændene, før de investerer.
- Muligheden for at slippe rattet og lade traktoren køre snorlige er for mange den primære årsag til, at de investerer i et autostyringsanlæg første gang. Men man bør tænke på mere end bare de basale behov. Skal det være en ratmonteret version, der kan flyttes rundt mellem maskiner eller en fastmonteret løsning på den hydrauliske styring, og hvor stor nøjagtighed er der brug for, er vigtige overvejelser at have gjort sig, hvis investeringen skal være holdbar på det lange bane, siger Morten Skau Foged, solution manager hos Semler Agro og fremhæver at John Deere RTK kan skaffe præcision ned til 2,5 centimeter.
Skærm med fjernbetjent hjælp
I takt med den øgede mængde teknik i traktorerne får betjeningsskærmen større indflydelse. Her råder Morten Skau Foged til, at skærmtypen vælges ud fra, hvilket behov for registrering af udført arbejde man har. I dag er det også muligt at få hjælp, hvis der opstår problemer ude i marken. Således kan Semler Agro give tasteanvisning til deres John Deere-GPS-systemer uden at lægge vejen forbi, hvis det kniber med at opnå den ønskede indstilling.
- I alle ti afdelinger landet rundt har vi specialuddannede AMS-servicespecialister, ligesom vores Semler Agro Solution Center er klar med yderligere hjælp og specialviden, når det er nødvendigt. For at få maksimalt ud af sin investering, kræver det i dag en større viden end for ti år siden. Derfor har vi opbygget en førende supportløsning, forklarer Morten Skau Foged.
Fremtiden er nu
Med alle de muligheder, der findes for GPS-hjælp i nutidens traktorer er muligheder i dag næsten uendelige. For med teknikken installeret i traktoren, har hjælpesystemerne omkring i dag nået et niveau, der gør, at mange opgaver kan planlægges hjemme fra sofaen.
John Deeres onlineportal myjohndeere.com med gratis oprettelse gemmer markgrænser, spor og registreringer i marken. Markgrænser og spor genanvendes ofte på efterfølgende nye planlagte opgaver. De nye opgaver er det nu muligt at sende fra MyJohnDeere.com trådløst med JDLink eller overføre fra MyJohnDeere til autostyringsskærmen via et USB-stik.
- I en travl branche, hvor hver time, der kan spares, har stor betydning, er det en stor fordel at meget af datadelingen sker helt automatisk. Samtidig er mange af mulighederne gratis i MyJohnDeere.com, som også gavner, når hver en krone tæller, forklarer Morten Skau Foged.
GPS-systemerne kan monteres hele sæsonen og hjælpe i alle sæsoner henover året. Foruden GPS-systemerne har Semler Agro intelligente løsninger fra Precision Makers, der kan tilbyde førerløse maskiner til landbruget.