Landbrugets og dialogens mand
Den sidste halve snes år har været hårde for danske landmænd, men der er lidt mere optimisme for tiden, siger landbrugskundedirektør i Danske Bank Landbrugscenter Fyn, Erik Larsen, som går på pension med udgangen af juni.
- En kunde sagde en dag til mig: Du holder nu. Det er jeg glad for. Du har nemlig sagt, at du bliver ved, indtil det går den rigtige vej!
Det fortæller landbrugskundedirektør i Danske Bank Landbrugscenter Fyn, Erik Larsen (65), som efter 47 år i banken har valgt at gå på pension med udgangen af juni. Der holdes afskedsreception på fredag, den 30. juni klokken 13-16, på Dalum Landbrugsskole.
- Jeg håber, fortsætter Erik Larsen, at det igen vil være godt at være landmand. For øjeblikket ser det pænt ud. Bytteforholdene er rigtig gode, og også mælkeprisen er på et niveau, hvor der kan tjenes penge. Der er kort sagt lidt mere optimisme for tiden.
Aktiv afløser
Erik Larsens afløser på posten som landbrugskundedirektør i Danske Bank Landbrugscenter Fyn bliver Claus Bo Petersen, der tiltræder pr. 1. juli.
Claus Bo Petersen, der er 45 år, kommer fra en stilling som filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Nyborg.
Læs mere i denne uges LandbrugFyn