– Vi var nervøse for nattefrosten i foråret, men nu er vi optimister.
Avlschef Carsten Jørgensen, DSV Frø Danmark, kunne i sidste uge give en foreløbig status på første del af den fynske frøhøst, der umiddelbart tegner fornuftigt trods et koldt forår.
Der er også gode priser på frø i øjeblikket, og interessen for frøavl er stor. Det er både nuværende frøavlere, der ønsker større arealer, men ifølge Carsten Jørgensen modtager DSV også mange henvendelser fra nye, eksisterende og potentielle avlere.
- Vi må sige nej til mange nye frøavlere lige nu, da vi først og fremmest servicerer de avlere, vi allerede har, påpeger avlschefen, der blandt andet også begrunder den stigende interesse med sidste års lavere kornpris og mindre udbytte, mens udbytte og pris faldt rigtig godt ud sidste år for frøet.