I VSP's årlige test af fravænnings- og smågrisefoder klarede foder fra Hedegaard Agro og Bdr. Ewers sig bedst
Brd. Ewers og Hedegaard har klaret sig bedst i en test af
smågrisefoder.
Det fremgik af det fodringsseminar, som Videncenter for
Svineproduktion (VSP), Seges, afholder hvert år, og hvor chefkonsulent Niels
Kjeldsen gennemgik VSP's årlige test af smågrisefoder.
De firmaer, der indgik i denne afprøvning af smågrisefoder
var DLG, ATR, Brd. Ewers, Himmerlands Grovvarer og Hedegaard Agro.
Her blev Hedegaards smågrisefoder den ubestridte vinder
med indeks 102 i produktionsværdi, mens den næsthøjeste var Brd. Ewers med
indeks 97. Ingen af de to adskilte sig dog signifikant fra kontrolfoderet
(indeks 100).
Det firma, der rangerede tredjehøjest, var Himmerlands Grovvarer
med en produktionsværdi på indeks 92. Herefter kom ATR med indeks 89 og endelig
DLG med indeks 75. Alle tre adskilte sig signifikant fra kontrolfoderet.
Læs mere i Svinefokus i Effektivt Landbrug fredag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.