Billedet for fødevareeksporten ser dog fornuftig ud, lyder det fra cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby
I april faldt den danske eksport efter stor stigning i
marts, og i Landbrug & Fødevarer (L&F) ærgrer cheføkonom Thomas Søby
sig over tilbagegangen:
- Dagens tal er lidt skuffende, specielt set i lyset af,
at eksporten bliver hjulpet af en fremgang på verdensmarkedet, gunstige
valutakurser, Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram og en lav oliepris. Når
man tænker på, at Danmarks konkurrenceevne er faldet, kan man allerede nu
spørge sig selv, om eksporten kan holde tempo den dag, hvor blandt andet olie- og
valutamarkederne vender, siger Thomas Søby i en kommentar.
Han peger på, at billedet for fødevareeksporten ser
fornuftigt ud, hvis man ser bort for udsvingene i marts og april. Men ifølge
Thomas Søby er man på længere sigt nød til at ændre de vilkår, som
virksomhederne arbejder under:
- Konkurrenceevnen skal styrkes, og et godt sted at starte
er at ændre den rigide regulering og de høje afgifter, som danske
eksportvirksomheder er underlagt. Selvom mange nøgletal er positive og
optimismen breder sig, er det afgørende, at vi stadig har blikket fast rettet
mod målet om at gøre Danmark til verdens stærkeste eksportnation.