I 2012 var det slut med kun at dyrke vinterhvede og vinterraps på Flawborough Farms, der ligger cirka 200 kilometer nord for London i England.

- Vi kaldte det Fandens sædskifte, forklarer Tom Hawthorne.

Han er tredje generation i familien Hawthorne på farmen, der ligger i et område med en meget speciel jord og forholdsvis lidt årlig nedbør - kun 550 mm i gennemsnit.

I området omkring byen Newark-on-Trent er al landbrugsjord til den virkelig tunge side med et lerindhold på 65-68 procent og et meget højt indhold af magnesium.

Denne kombination er god til at holde på vand. Men det betyder også, at den kan blive endda meget klistret at køre på, når den får meget nedbør på kort tid.

- I 2012 fik vi dobbelt mængde nedbør, og ud af vores 900 hektar vinterraps fik vi kun høstet de 300 hektar, fortæller han.

Agerrævehale et kæmpe problem

Desuden var der oparbejdet et meget massivt problem med agerrævehale, som var - og stadig er - næsten 100 procent resistent overfor de godkendte ukrudtsmidler til brug i korn og raps.

Nogle vil så sige, at det problem kunne løses med en plov. Men sådan er det ikke efter Tom Hawthornes opfattelse.

- Vi har kørt uden plov siden 1969, siger han.

- Men vores naboer, der pløjer stadigvæk og altid har gjort det, har også fået massive problemer med agerrævehale, fastslår han.

Problemerne med græsukrudt kan simpelthen ikke løses med nogen form for jordbearbejdning. Fakta er, at ukrudtstrykket fra de fleste græsarter nemmest reduceres ved at undlade jordbearbejdning, fordi deres frø hurtigst går til på jordoverfladen.

Men hos Flawborough Farms er de to ejere, John og Tom Hawthorne, der er henholdsvis far og søn, endnu ikke parate til helt at skippe harvningerne.

- Vores mål er at gå over til direkte såning.

- Men det kan vi ikke fra det ene år til det næste år.

- Man skal gøre klar til det, konstaterer Tom Hawthorne.

Både egen planteavl og maskinstation

Fra Flawborough Farms bliver der drevet 1.950 hektar, hvoraf en del er ejet, og en del bliver drevet enten som forpagtning eller som maskinstation for andre landmænd.

- Min farfar var driftsleder her, og senere var vi så heldige at kunne købe gården, siger Tom Hawthorne.

Dengang for mange år siden blev der kun dyrket vårbyg, og jorden blev pløjet før vinteren.

John Hawthorne overtog som anden generation i 1976, og det var ham, der eksperimenterede med direkte såning med skiveskærs-såmaskine fra 1983 til 1988 efter 11 år med tallerken- og rotorharve som eneste redskaber til jordbearbejdning - og tre år med pløjning i 1980-1982.

Overgangen til den direkte såning dengang fik det resultat, at jorden i 1988 var blevet kompakt og gold hejre den dominerende ukrudtsart.

Herefter hed opskriften igen tallerkenharve, men nu kombineret med grubber, og denne metode blev brugt i cirka 20 år frem til omkring 2003.

- Vi brugte en masse tid og diesel med det system.

- Og vi kørte alt for meget på jorden. Hele 85 procent af arealet blev overkørt af dæk, og det er alt for meget, fastslår han.

For Tom Hawthorne er det nu også klart, at grubningen er det værste, man kan gøre ved sin jord.

- Den bliver ødelagt af det, mener han i dag.

Nu både vårsæd og vintersæd

Tom Hawthorne har siden 2012 både praktiseret et mere alsidigt sædskifte og CTF-farming - det vil sige faste kørespor.

Den nuværende markplan fremgår af oversigten, og cirka 25 procent af afgrøderne bliver sået om foråret.

Det er et 12-meters system, hvor der er 36 meter mellem plejesporene til sprøjten - og nu er det kun 18 procent af arealet, der køres på.

- Og vi kører samme sted år efter år, så resten af arealet lades uberørt, viser han på et kort.

Hvad får han så ud af det?

- Vores erfaring er, at udbyttet er øget med 8-18 procent, og i gennemsnit 10 procent. Så i stedet for at høste eksempelvis 10 ton hvede pr. hektar, høster vi nu 11 ton pr. hektar alt andet lige, konstaterer han.

Men han understreger, at det ikke er en religion for ham at undlade at køre udenfor køresporene.

- Medarbejderne siger nu til mig, at de næsten kan høre jorden græde, hvis de skal skynde sig og derfor krydser over fra kørespor til kørespor, fortæller Tom Hawthorne.

Maskinerne bliver bedre og bedre

John og Tom Hawthorne har maskiner i mange fabrikater som Case IH, Fendt, Claas, Horsch, Unimog, Simba, Horsch Leeb og Kverneland.

- Vi vælger maskiner ud fra den nytteværdi, de har for os, siger Tom Hawthorne.

Alt halmen bliver snittet for at få meget organisk materiale i jorden, så den er nemmere at bearbejde og bedre fastholder både vand og næringsstoffer. I dag er der fem-otte procent kulstof i jorden, hvilket er temmelig højt efter danske forhold.

En af udfordringerne i et 12-meters system er at få halmen spredt ensartet ud over hele arealet.

- Vores erfaring er, at maskinerne bliver bedre og bedre, så det bliver nok også rigtig godt på et tidspunkt, mener han.

Det er nemlig en forudsætning for at kunne udføre direkte såning, at jorden har et højt indhold af kulstof. Det får man kun ved at efterlade halmen, have efterafgrøder og så ved at avle godt.

- Planter med stort udbytte har større biomasse både over og under jorden, påpeger Tom Hawthorne.

Han ville også gerne dyrke flere efterafgrøder.

Problemet er agerrævehale

Men problemet med agerrævehale, som er overalt i det britiske landbrug, betyder, at familien Hawthorne hellere vil bekæmpe agerrævehale i efterårsperioden med lette harvninger og glyphosat end at have efterafgrøder.

De er dog ved at have styr på udfordringen med agerrævehale.

- I år skulle der have været et forsøg med bekæmpelse af agerrævehale i vores mark med vårbyg.

- Forsøget blev dog aldrig til noget, fordi der ingen agerrævehale spirede frem, smiler han.

På den måde sker der løbende forandringer, som også forandrer deres måde at drive landbruget på.