Søg efter finansiering de rigtige steder
Hvis banken ikke vil låne dig penge til et projekt, skyldes det måske mere forhold hos banken end hos dig, mener finansieringsrådgiver.
Hvis du får et nej i banken til et projekt, så mist ikke modet! Fasthold dialogen med banken, så kan det være, at den kommer på bedre tanker, og ellers er der andre finansieringskilder at gå til – Vækstfonden, private investorer, Landbrugets Finansieringsbank eller lokale låne-foreninger.
Sådan lyder det fra finansieringsrådgiver i Agrocura, Ole Eriksen, på baggrund af en spritny analyse, som rådgivningsselskabet har foretaget af bankernes økonomi. Analysen viser, hvorfor det kan være rigtigt svært for landmændene at skaffe finansiering i banken – men også, at det ER muligt for nogle landmænd at skaffe den nødvendige finansiering.
- Analysen viser, at et nej til finansiering af et projekt kan skyldes forhold hos banken mere end hos dig selv. I sådan en situation er der andre finansieringsmuligheder for landmanden – herunder andre banker, fortæller Ole Eriksen.
Læs mere om, hvorfor det burde blive nemmere at låne fremover, og hvor chancerne umiddelbart er størst, i Effektivt Landbrug torsdag.