Ribe Dyrskue satte publikumsrekord
Næsten 10.000 gæster besøgte Ribe Dyrskue i fredags. Og det er ny rekord og hele 2.000 flere gæster end sidste år.
Ikke for varm, ikke for koldt, ingen bagende sol, men heller ikke regnvejr. Kort sagt var det et perfekt dyrskuevejr, der fredag havde sænket sig over dyrskuepladsen på Hovedengen i Ribe, der dannede rammen om 150 års jubilæumsskuet.
Og om det var vejret, markeringen af 150 års jubilæet eller måske noget helt tredje, der lokkede fold til – i hvert fald kan arrangørerne glæde sig over, at næsten 10.000 gæster lagde vejen forbi dyrskuepladsen – helt præcis 9.707 gæster, eller hele 2.000 flere end sidste år, hvor 7.808 gæster lagde vejen forbi Ribe Dyrskue.
Forud for skuet havde arrangørerne sørget for, at der udstillermæssigt og underholdningsmæssigt var sikre fuld valuta for entrébilletten til dyrskuet, der netop i år kunne fejre, at det præcist er 150 år siden, at Ribe Dyrskue første gang løb af stablen.






































