Knækket raps koster udbytte

Det er lige præcis fra mejetærskerens kabine, med øjnene stift rettet ned i skærebordet, en vigtig evaluering af afgrøden foregår.

Glider det nemt ind i sluget eller er der et uensartet flow? Ville det have været nemmere, hvis rapsen var skårlagt? Forårsager sidekniv, vinde eller akshævere unødvendigt spild og kan farten sættes en smule op? Betyder udbyttemålerens galop fra den ene yderlighed til den anden, at marken tonser som den skal?

En herlig tid, hvor tanker og refleksioner om næste afgrøde, vinterrapsen, der skal sås inden for de næste 14 dage er nemme at mobilisere.

Skybrud knækker stænglen

Vinterrapsen har i år lagt sig mange steder, og det interesserer Mogens Steenholt Mogensen i Ørsted på Norddjurs. Som tidligere rådgiver og landmand gennem 35 år har han noget at hænge sin interesse op på. Udover at drive 300 hektar planteavl er han ansat hos Syngenta som Sales and Field Technician.

Nye undersøgelser fra den engelske forsøgsvirksomhed ADAS er vand på Mogens Steenholt Mogensens mølle, fordi de netop viser nogle problemstillinger, han mener, de to Syngenta-sorter SY Alister og SY Carlo eliminerer.

- Også her på egnen har vi haft nogle gevaldige skybrud, der på et uheldigt tidspunkt har knækket stænglen på mange rapsplanter i 25-30 centimeters højde. Og det koster altså noget, og det er her ADAS-undersøgelserne viser større tab end hidtil antaget.

Afsløres af mejetærskeren

- Rammes rapsen, så den går tidligt i leje, går det primært ud over frøantallet i skulperne, mens sen lejesæd fører til, at hele skulper falder af. I forsøget fra ADAS blev der målt helt op til 62 procents udbyttetab og et mindre olieindhold på 8 procent ved kraftig lejesæd. Og problemet erkendes ofte først ved høst, når mejetærskeren passerer hen over marken, og hvor jordens variationer bliver tydelige, fortæller Mogens Steenholt Mogensen.

Ved kraftig lejesæd knækker stænglerne sammen og blokerer for vandtransporten op i planten – et engelsk ordsprog siger derfor »Leaning - not lodging«. På dansk vil vi vel sige om rapsen, at den godt må »læne sig, men ikke lægge sig«.

- Når rapsstænglerne er knækkede og nedsættes høstkapaciteten væsentligt, op til 25 procent, og det høstede frø er ofte mere urent og med højere vandindhold end raps, der står pænt op. Lejesædsmarker er desuden særdeles vanskelige at skårlægge ensartet, og skåret må sættes på en kort stub tæt ved jordoverfladen og fugten derfra, forklarer Mogens Steenholt Mogensen.

Lejesæd i forsøg

Ude i den praktiske virkelighed er det ifølge Mogens Steenholt Mogensen alt for mange rapsmarker med lejesæd i år, og det vil under praktiske markforhold vise sig at koste både udbytte og vanskeliggøre høsten.

- Selv om jeg respekterer de uvurderlige Landsforsøg rigtigt meget, må jeg sige at disse praktiske forhold er meget svære at eftervise i småparceller.

- Enhver kan forestille sig den forskel fra det, de oplever fra mejetærskerens kabine, hvor marken er som et bølgende hav og så det, der kan registreres som et indekstal på 105 som høstresultat fra parceller på nogle få kvadratmeter.

- I stedet for indekstallene i Sortinfo.dk synes jeg bedre, man kan bruge faktorerne for højde og lejesædskarakter.

- For eksempel tror jeg, der er meget betydningsfuld i forhold til nedknækning, og den afsnøring af vandtransporten i planten, der sker, når afgrøden lægger sig, at planten sætter sine sideskud længere nede på stænglen en de potentielt højestydende og meget udsatte høje sorter, forklarer Mogens Steenholt Mogensen.

Stor stængelstyrke

Uden at gå til yderligheder som deciderede dværgsorter, kan risikoen for lejesæd reduceres markant ved at vælge korte sorter med en god stængelstyrke. Og her er det naturligvis, Mogens Steenholt Mogensen påpeger Syngenta-sorterne.

- Netop disse egenskaber arbejder vi hårdt på i forædlingen i Syngenta og kan igen i år konstatere, at vores sorter holder til megen regn.

- Her på Djursland fik vi 100 millimeter på et døgn for 14 dage siden. Det kunne de lange sorter ikke holde til, og det kunne de heller ikke sidste år.

De to sorter SY Alister og SY Carlo, som stod distancen på Djursland, er ikke behandlet med vækstregulering i foråret og klarer sig alene på grund af plantens stængelstyrke.

Mogens Steenholt Mogensen peger på, at en umiddelbar gevinst er en besparelse på vækstregulering i foråret på cirka 500 kroner pr. hektar. Selv om mange praktiserer at flytte ekstra gødning over til rapsen, er det stadig ikke nødvendigt med vækstregulering.

Få flere høstdage

Det næste spørgsmål omkring sortsvalget er høsttidspunktet. Alle vore sorter SY Carlo, Mantara, SY Alister, Alhambra, SY Saveo modner som de tidligste og 8 til 10 dage før de seneste sorter på markedet.

- Det viser sig jo i år at være en kæmpe fordel, fordi kornhøsten generelt bliver sen. Som praktiker synes jeg, det er værd at holde fast i den oprindelige fordel, vi så i at kunne høste rapsen mellem vinterbyghøsten og hvede- og vårbyghøsten.

Tidlig høst, mens dagene er længere giver bedre chancer for at bjærge rapsen tørt og med færre urenheder.

Ekstra 1.000 kroner pr. hektar

Syngenta markedsfører sig med begrebet »Safe Harvest«, som indebærer en række tilpasninger gennem sortsvalget, der ifølge den globale forædlingsvirksomhed øger dækningsbidraget med 1.000 kroner under danske forhold.

- Da såning af vinterraps ser ud til at spænde over hele august måned, er det vigtigt, at vælge den rigtige sort og her fremhæver vi hos Syngenta at så SY Carlo, som er velegnet til både tidlig og sen såning på grund af dens moderate vækst om efteråret. SY Carlo er særdeles robust og udbyttestabil i både kolde og milde vintre.

- Til sen såning anbefaler vi vores nye top-sort Alhambra, da den vokser hurtigt til i efteråret. Denne sort har et særdeles højt udbyttepotentiale. Mantara er en anden top-nyhed som med sin meget korte afgrødehøjde er velegnet på husdyrbrug, og hvor der flyttes ekstra kvælstof over på rapsen. Vi anbefaler Mantara til milde lokaliteter og såning mellem 1. og 25. august.

Den ekstra fortjeneste på mere end 1.000 kroner pr. hektar vil ifølge Syngenta kunne hentes hjem gennem et Safe Harvest sortsvalg, der sparer vækstreguleringen i foråret, færre køreskader mens rapsen er i blomst, nemmere høst i form af tidsforbrug og sparet brændstof samt et generelt højt udbytte- og sundhedsniveau.