LandboUngdom søger landmandssponsorer
Arrangørerne bag DM i pløjning 2015 håber på økonomisk opbakning fra blandt andet landmændene
I den forbindelse prøver LandboUngdom med et nyt tiltag, der hedder »Landmandssponsorat«, der som navnet indikerer er målrettet landmændene.
- Der er mange landmænd, som gennem årene selv har været en del af LandboUngdom, eller selv har en fortid som pløjer, og mange af dem vil gerne støtte os i det omfang, de kan, fortæller Danni Jensen fra Landboungdom.
- Derfor har vi, fortsætter han, lavet denne sponsorpakke, som kun kan tegnes af landmand. Det koster 1.000 kroner, og til gengæld får de deres navn og gårdnavn på sponsortavlen på pløjearealet og i vores pløjeprogram.
Styregruppen vil den kommende tid selv lave opsøgende arbejde og kontakte landmænd, primært på Sjælland, men styregruppen kan ikke nå at ringe til alle, så alle, der gerne vil hjælpe med et sponsorbidrag, må meget gerne kontakte Danni Jensen på telefon 4040 2704.




































