Nu kan landets herregårdsejere og deres samarbejdspartnere
igen søge om støtte til aktiviteter og arrangementer i herregårdenes bygninger
og kulturmiljøer.
Det sker som en del af ”Byd Indenfor” – et initiativ under
Realdanias kampagne ”Fremtidens Herregård”. Målet er at styrke livskvaliteten i
landdistrikterne med herregårdene som drivkraft for lokal udvikling.
Siden 2014 har 24 herregårde budt lokalsamfundet indenfor til
events og midlertidige aktiviteter med støtte fra Realdania, og nu åbner man så
op for to nye ansøgningsmuligheder.
- Vores erfaringer viser, at herregården har et stort potentiale
som landdistrikternes mødested og kulturelle og erhvervsmæssige fyrtårn. Aktiviteter
og arrangementer kan være et vigtigt skridt på vejen mod at genskabe herregårdens
historiske forbindelse til lokalområdet og sætte gang i en positiv udvikling, og
det vil vi gerne bakke op om, lyder det fra programchef i Realdania Christian
Andersen.
De to ansøgningsfrister er den 19. oktober og den 18.
januar næste år. Der er afsat i alt 750.000 kroner til at støtte aktiviteter på
herregårde.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.